De nære ting kan øge produktiviteten i byggeriet

En ny analyse fra "Renovering på Dagsordenen" viser, at det ikke er tekniske eller faglige løsninger, som primært driver produktiviteten i byggesektoren. Det gør derimod samarbejde og kommunikation.
- Det er de nære ting, som at få samarbejdet i processerne til at glide bedre, der er nøglen til bedre produktivitet, siger direktør i Bygherreforenignen, Henrik L. Bang.
- Det er de nære ting, som at få samarbejdet i processerne til at glide bedre, der er nøglen til bedre produktivitet, siger direktør i Bygherreforenignen, Henrik L. Bang.

Om analysen

  • Byggeriets Evaluerings Center har udvalgt seks repræsentative renoveringsprojekter, som udmærker sig ved blandt andet overholdelse af tidsplan og budget, få eller ingen fejl og mangler, ingen arbejdsulykker og høj kundetilfredshed.
  • For hvert projekt er bygherre, rådgiver og udførende blevet interviewet om, hvad der gjorde dette projekt produktivt.

Gennem flere år har renovering fyldt mere i byggeriets aktivitet end nybyggeri. Der bruges mere end 100 milliarder kroner årligt på renovering, og mere end 100.000 personer er beskæftiget inden for området.

Og sådan vil det sandsynligvis blive ved med at være i årene fremover, fordi store dele af de ældre bygninger skal renoveres i de kommende år.

En nye analyse fra “Renovering på Dagsordenen” peger på fem primære muligheder for øget produktivitet:

Samarbejde, forarbejde, inddragelse af brugere, realistisk budget og tidsplan samt udbudsform.

De nære ting

– Det er de nære ting, som at få samarbejdet i processerne til at glide bedre, der er nøglen til bedre produktivitet. En række cases viser blandt andet, at det er vigtigt undervejs i en byggeproces med dialog, så man får identificeret problemer og risici i tide, siger direktør Henrik Bang fra Bygherreforeningen til Dagens Byggeri.

Han erkender, at der ikke hidtil er sket det store, trods mange flotte analyser, med produktiviteten i byggesektoren, og siger videre, at der er tendens til at “håbe på, at der kommer et eller andet nyt og fantastisk koncept, som kan redde os”.

– Men vi er nødt til vedvarende at arbejde med vore processer. Bygherren skal bliver dygtigere til at lave udbud. Men det kræver nogle frihedsgrader, hvor nogle af de mange lovgivningsmæssige barrierer saneres, siger Henrik Bang.

Han understreger, at det er vigtigt, at branchen kan levere, hvad man lover en bygherre og ikke lover mere, end man kan holde. Det er forudsætningen for innovative løsninger.

Kompetence

Han erkender, at der er en kompetenceudfordring både hos bygherrer og i byggebranchen.

– Bygherren skal blive bedre til at lave business casen og udbudsstrategien, mens byggebranchen skal til gengæld blive bedre til at få samarbejdsprocesser til at køre. Det kan godt være, at man er en dygtig tekniker eller håndværker, men man har ikke lært at sætte sig ned og diskutere med sine samarbejdspartnere om, hvordan man får en vellykket proces. Potentialet for mere produktivitet i renovering er stort, siger Henrik Bang, der samtidig peger på, at det kan være svært at standardisere og gentage arbejdsgange og metoder i forbindelse med renoveringer.

Relateret indhold