Snusfornuftige IKT-aftaler

Partner Thomas Graabæk, BIM Equity. Foto: Tom Lindboe.
Partner Thomas Graabæk, BIM Equity. Foto: Tom Lindboe.

Af og til ser vi IKT-aftaler, der definerer hvilken software, alle rådgiverne skal arbejde i. Men der er forskel på, hvilke behov man har som landskabsarkitekt, bygningsarkitekt, konstruktionsingeniør, VVS-ingeniør, entreprenør og driftsherre. Vi foreslår, at alle rådgivere skal arbejde i de programmer, som optimerer deres konkrete arbejdsgange. Åbne filformater – IFC – sikrer, at alle uanset softwareplatform kan åbne projektet mange år frem i tiden. De åbne formater tager også højde for, at man ikke på forhånd kender alle rådgivere, entreprenører eller projekterende systemleverandører. Det centrale er, at IFC-formatet kan importeres og eksporteres til de softwareprogrammer, de enkelte rådgivere anvender.

Vil bygherrer eller bygherrerådgivere følge med i fremdriften undervejs, er det også lettest, hvis filerne lægges ud i et format, der kan åbnes af simple viewers. Kort sagt: IFC-filer bør være et krav fra bygherrerne, hvilket er helt i tråd med Bygherreforeningens holdninger.

En procesbeskrivelse

For at sikre at samarbejdet glider mest effektivt, bør IKT-aftalen definere mindst muligt konkret om modellering. I stedet for bør IKT-aftalen beskrive den specifikke proces, der sikrer samarbejdet, samtidig med at alle parter er åbne over for løbende at redigere IKT-aftalen i takt med, at behov og viden udvikles. Årsagen er, at man i de tidlige faser i høj grad har behov for geometri og grafik, mens man under udførelsen og driften i langt højere grad har behov for mængder og information.

Fra starten aftaler man et fast interval, hvori man udveksler både IFC-filer og i original-format fra BIM-programmet. Én af rådgiverne, bygherrerådgiver eller en tredjepart sættes til at kvalitetssikre fag-modellerne med et fast interval. Hermed eliminerer man de mange tusinde “dumme”-fejl på et tidligt tidspunkt. Kvalitetssikringen bør altid foregå på baggrund af IFC-filerne. Bygherre bør sætte krav til, at fejlrapporterne bliver lagt ud på projektweb, men også at de deles i et webinterface, hvor man kan administrere fejlene og synkronisere dem til de forskellige BIM-programmer hos rådgiverne.

Bedre samarbejde

IFC-filerne er også gode, når projektet afleveres til entreprenørerne til brug for kalkulation, planlægning og visualisering af byggeprocessen med mere. Entreprenøren kan berige BIM-modellen med driftsdata, helst direkte i et FM-system. Det er bedre at lægge driftsdata ind i et forkert FM-system (dog BIM-baseret) end at aflevere i Excel, JPEG eller PDF. Årsagen er, at de fleste FM-systemer relativt billigt kan koble deres databaser, så informationerne automatisk kan overføres.

Man kommer længere med at definere nogle få snusfornuftige krav i IKT-aftalen og tilpasse den i forhold til bygherres behov og rådgiverteamet og projektets særlige udfordringer. Det er vigtigt at opstille klare retningslinjer for processen, således at alle parterne er over og tager ejerskab til deres del af projektet – med fokus på samarbejde, vidensdeling og projektets kvalitet. Resultatet er bedre samarbejde end en IKT-aftale med høje krav, som rådgiverne ikke alligevel ikke overholder.

Relateret indhold