Rambøll giver ikonisk stålbro serviceeftersyn

Rambøll skal for anden gang servicere 115 år gammel stålbro over Zambezifloden.
Rambøll skal stå for eftersyn af den ikoniske Victoria Falls Bridge over Zambezi floden. Foto: Rambøll.
Rambøll skal stå for eftersyn af den ikoniske Victoria Falls Bridge over Zambezi floden. Foto: Rambøll.

Rambøll har netop vundet en international konkurrence om eftersyn af den ikoniske Victoria Falls Bridge over Zambezi floden på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe.

Det er anden gang, at Rambøll vinder eftersyn på den nu 115 år gamle bro. Første gang var i 2005, hvor Rambøll med finansiering fra Verdensbanken, udførte et 100-års eftersyn.

Broen blev gennemregnet med moderne metoder og efterset i detaljen. I den nyvundne opgave har Rambøll stor glæde af beregningsmodellen fra sidst og de data fra eftersynet, der blev registeret i Rambølls forvaltningssystem SMART.

Et speciale

Gamle nittede stålbroer er lidt af et speciale i Rambøll med erfaring fra adskillige ældre danske broer, bl.a. den gamle Lillebæltsbro.

Victoria Falls Bridge er endnu et spændende projekt, både ingeniørfagligt og æstetisk. Victoria Falls Bridge er forbilledligt designet og konstrueret af engelske ingeniører i starten af 1900-tallet, og det viste sig da også, at tilstanden er imponerende i betragtning af broens alder og det fugtige klima lige neden for det store vandfald. Broen åbnede i 1905 med et spænd på 156 m over en 120 m dyb slugt. Den blev opført som et led i en vision om at binde Afrika sammen med en jernbane fra Cape Town til Cairo.

Relateret indhold