Efter COP21: Hvad med de eksisterende bygninger?

BLOG: Med COP21 er der sat et mål om maksimalt 2 graders stigning, men hvordan skal vi sikre de fornødne reduktioner? De eksisterende bygninger er ikke til at komme uden om. Energikommissionen bør hjælpe med bedre beslutningsgrundlag.
Direktør Henrik Bang, Bygherreforeningen.
Direktør Henrik Bang, Bygherreforeningen.

Om bloggen ‘Renovering på dagsordenen’

  • Dagens Byggeri har indledt et samarbejde med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
  • De 12 partnere er:
  • – GI Grundejernes Investeringsfond
  • – Bygherreforeningen
  • – Realdania
  • – Dansk Byggeri
  • – NCC
  • – MT Højgaard
  • – Danske Ark
  • – COWI
  • – Konstruktørforeningen
  • – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • – Ingeniørforeningen IDA
  • – Akademisk Arkitektforening

Alle kendte scenarier for omstillingen frem mod 2050 fra for eksempel Det Internationale Energiagentur og Energistyrelsen forudsætter markante reduktioner på mellem 35-42 procent af de eksisterende bygningernes energiforbrug – som et uomgængeligt grundlag for at indfri 2050-målsætningerne.

Samtidig er der brug for, at energiforbruget i bygninger bliver mere fleksibelt. Både i forhold til en energiproduktion, som bliver mere fluktuerende, og nye energikilder – for eksempel mere el.

Men inden vi kaster os hovedløst efter de eksisterende bygninger, bør der tilvejebringes et solidt beslutningsgrundlag, så der ikke foretages uhensigtsmæssige politiske valg eller suboptimale investeringer i bygninger. Klimarådet slog i deres første rapport ned på fire områder, der bør ses nærmere på:

1: Der skal være en balance mellem besparelser og produktion af energi. Hvornår giver det samfundsøkonomisk mening at sikre reduktioner frem for at udbygge mere vedvarende energi?

2: Reduktioner i energiforbruget er uomgængeligt. Men hvad er realistisk at opnå af reduktioner, så det giver mening både for bygningsejerne og samfundet? Det er nødvendigt at se på de forskellige bygningstyper og ejerforhold, så man kan målrette indsatsen.

3: Produktion af vedvarende energi i bygninger. Det er kommet for at blive og vil blive mere og mere udbredt. Men hvordan sikres en omkostningseffektiv balance mellem den lokale og den centrale energiproduktion?

4: Mere fleksibelt forbrug. I dag mangler økonomiske gulerødder til at forbruge energien fleksibelt. Der er brug for at udvikle forretningsmodeller, som kan understøtte fleksibelt forbrug.

Disse fire områder bør den kommende Energikommission – hvor bygninger oplagt skal repræsenteres – se nærmere på.

Se flere blogindlæg her.

Relateret indhold