Grønt lys til 5 brintstationer i Danmark

En ny transportkorridor for brint fra Hamborg til Oslo er under etablering med i alt 14 stationer, de 5 i Danmark - et led i omstillingen til miljøvenligt brændstof for især lastbiler på langfart, men også person- og varevogne.
Fra Hamborg til Oslo etableres 14 brintstationer med EU-støtte og som står klar inden 2025. Foto: String.
Fra Hamborg til Oslo etableres 14 brintstationer med EU-støtte og som står klar inden 2025. Foto: String.

Greater4H

  • Projektets skal især gøre det muligt for lastbiler på langfart at skifte fra diesel til brint, og køre på tværs af landegrænserne mellem Tyskland, Danmark, Sverige og Norge.
  • Projektet er udviklet i samarbejde med de private partnere og String samt Land Schleswig-Holstein som også vil lede projektet fremover.
  • Der er tre private partnere: tre private partnere, tyske GP Joule, danske Everfuel og norske Hynion, samt de associerede partnere Ørsted, Quantron og Renova, som bidrager med ekspertise indenfor produktion af grøn brint og brændselscellemotorer samt slutbruger perspektiver fra lastbiloperatører.
  • Kilde: String

Vejtrafikken har i årtier været stigende og det samme har af CO2 og forurenende partikler fra udstødningen. En måde at sænke det negative klimaaftryk, er omlægning til andre energikilder for lastbiler og personbiler – f.eks el og brint.

Og netop overgangen til det mere miljøvenlige brændstof brint bliver nu sat på skinner.

Interesseorganisationen String, der har en række danske regioner og kommuner blandt deres medlemmer, står bag Greater4H projektet, som netop har modtaget EU-støtte på godt 93 mio. kroner til etablering af en transportkorridor med brint fra Hamborg i syd til Oslo i nord.

Projektets primære formål er at gøre det muligt for lastbiler på langfart at skifte fra diesel til brint, og køre på tværs af landegrænserne mellem Tyskland, Danmark, Sverige og Norge.

Men de nye stationer vil også gøre det muligt for personbiler at tanke på netværket.

– Brint korridoren er et imponerede projekt. En korridor, som fremhæver Danmark og Nordeuropa som global grøn vækstmotor og laboratorium, der udvikler, tester samt bygger de konkrete løsninger, som verden og klimakrisen har, siger Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i en kommentar til bevillingen.

Danske Everfuel modtager flest støttekroner

I projektet skal der etableres i alt 14 brintstationer, hvor det er de 12 af dem, som nu opnår EU-støtte.

De 14 stationer skal stå klar i 2025, og danske Everfuel skal bygge de otte, heraf de fem i Danmark. I et linkedin-opslag skriver Everfuel således, at de modtaget støtte på 57 mio. kroner til etableringen af stationerne og de er dermed den største af de tre aktører, der skal stå for opførelsen af brintstationerne i korridoren.

Foto: Everfuel.
Foto: Everfuel.

Præcis hvor i Danmark stationerne kommer til at ligge er endnu ikke afgjort, oplyser String-sekretariatet, men langs de to udvalgte hovedfærdselårer over henholdsvis Fyn og op gennem Sjælland via Femern-forbindelsen.

Fordelene ved brint

Fordelene ved brint som miljøvenligt brændsel er, at det kun tager 5-12 minutter at tanke. Dermed kan brintkøretøjer transportere varer og mennesker uden de logistiske udfordringer som forbundet med at lade batteridrevne køretøjer. Samtidig er brintbiler lydløse, og udleder kun vand.

– Ved at etablere infrastruktur til at tanke brint vil lokale og regionale regeringer gøre det muligt at eliminere fossile brændstoffer, og fjerne partikelforurening og CO2-emission fra transportsektoren, skriver String-sekretariatet i en pressemeddelelse om tildelingen af EU-støtte til projektet.

– Projektet vil accelerere udbredelsen af brintkøretøjer i hele megaregionen og gøre Nordeuropa til en global pioner inden for den grønne omstilling af vejtransport.

Relateret indhold