Der er stor forskel på, hvor meget ejendomsskatter fylder i de forskellige vestlige lande.
Jord- og ejendomsskatter har hele vejen op gennem den økonomiske historie fyldt relativ mest i de angelsaksiske lande.
I OECD´s opgørelse for 2020 udgør ejendomsskatter omkring 12 procent af det samlede skatteprovenu i Canada, USA og Storbritannien og ca. 10 procent i Australien. Højdespringeren er dog Sydkorea med 14,2 procent.
il sammenligning ligger OECD-gennemsnittet på 5,5 procent og Danmark på 4,2 procent af skatteprovenuet, som hentes hjem via forskellige former for ejendomsskatter.
Dansk ejendomsbeskatning ligger højt i Nordeuropa
I OECD´s opgørelse indgår både den løbende boligbeskatning og transaktionsskatter ved boligkøb, men også formueskat og arvebeskatning.
Uanset om man bruger OECD´s bruttoopgørelse af ejendom i bred forstand – inklusiv formue og arv – eller fokuserer rent på boligbeskatningen, så ligger ejendomsbeskatningen i Danmark højere end i de nordeuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med.
Fokuserer man på de rene boligskatter inklusiv transaktionsskat ved boligkøb, som især svenskerne betjener sig af, så udgjorde boligbeskatningen 3,6 procent af det samlede skatteprovenu i Danmark i 2020.
I Tyskland var den tilsvarende andel 2,5 procent af de samlede skatteindtægter, i Sverige 2,2 procent og i Norge blot 2,0 procent.
Da Danmark tilmed har lidt højere skattetryk end de andre nordiske lande, er forskellen endnu tydeligere, hvis man opgør boligbeskatningen som procentandel af BNP.
Boligskatter hører til de bedste skattekilder
I DI mener vi, at jord- og boligskatter hører til blandt de bedste “skattehåndtag” blandt andet fordi disse skatter indebærer relativt få forvridninger i forhold til økonomisk adfærd, f.eks. arbejdsudbud og grænsehandel.
Derfor er det også vigtigt, at politikerne har is i maven og får implementeret overgangen til det nye boligskattesystem i 2024 som planlagt til trods for, at der er udsigt ti en vis turbulens på boligmarkedet i de 1,5 år op til ikrafttrædelsen 1. januar 2024.
OECD har også en række anbefalinger til bedre fungerende boligbeskatning, herunder bl.a. en gradvis aftrapning af rentefradrag, som også f.eks. de økonomiske vismænd herhjemme ofte har peget på.
OECD anbefaler også, at landene styrker den løbende årlige boligbeskatning blandt andet ved at sikre, at skatterne opkræves på baggrund af retvisende og opdaterede ejendomsvurderinger.
Men grundlaget skal være på plads
En kæde er aldrig stærkere end det svageste led. Og man må sige, at netop OECD-anbefalingen om velfungerende og politisk højt prioriterede ejendomsvurderinger som grundlag for boligbeskatningen, rammer plet i den danske andedam.
Som det er nu, forhindrer vores skandaleramte og forsinkede ejendomsvurderinger ikke blot en velfungerende boligbeskatning, men giver også en masse utryghed og usikkerhed hos boligejerne.
Tiimingen af den ændrede ejendomsbeskatning – der pga fravær af retvisende ejendomsvurderinger blev udskudt fra 2021 til 2024 – er nærmest til at græde over.
I 2021 ville den kommende bedre sammenhæng mellem stigende boligpriser og skattebetaling nok have medvirket til at tage toppen af det glohede boligmarked, mens der omvendt er en risiko for, at de nye boligskatter isoleret set vil forstærke det forventede prisfald på ejerlejligheder og mindske aktiviteten på boligmarkedet i perioden omkring 2024.