Forskere giver nye råd til et bedre arbejdsmiljøet før byggestart

Krav, ansvar og risici skal beskrives langt mere konkret, inden byggeriet går i gang, lyder det i en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
To mænd i sikkerhedshjelme og refleksveste, står på en byggeplads. Den ene peger på et stykke papir og den anden kigger og smiler.
Anbefalingerne handler både om at få arbejdsmiljøet tydeligt ind i aftalerne fra starten af og om at beskrive, hvordan man konkret vil arbejde med det undervejs. Foto: Gettyimages.

Et bedre arbejdsmiljø på byggepladsen begynder allerede i udbudsmaterialet og kontrakten.

Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der har undersøgt sammenhængen mellem aftalegrundlaget og arbejdsmiljøarbejdet på byggepladsen.

Forskerne har undersøgt 17 bygge- og anlægsprojekter og sammenholdt blandt andet kontrakter og planer for sikkerhed og sundhed (PSS) med observationer og interviews på byggepladserne.

Læs også

Nye regler for unges arbejde kræver ekstra af virksomhederne

Resultaterne peger på, at kvaliteten af kontraktmaterialet hænger sammen med sikkerhedsniveauet på byggepladsen.

– Vi kan se, at det ikke er ét enkelt krav i kontrakten, der gør forskellen. Resultaterne peger snarere på, at et gennemarbejdet aftalegrundlag, tydelige metoder og et systematisk arbejdsmiljøarbejde tilsammen kan skabe bedre rammer for sikkerheden på byggepladsen, siger professor Jeppe Ajslev, NFA.

De fem anbefalinger

På baggrund af undersøgelsen peger forskerne på fem anbefalinger, som skal ses som en samlet pakke.

For det første bør krav, ansvar og forebyggende tiltag beskrives tydeligt og konkret i kontrakten, mens PSS bør være en aktiv del af aftalegrundlaget.

For det andet bør metoderne til arbejdsmiljøarbejdet være fastlagt på forhånd. Det gælder blandt andet sikkerhedsrunderinger og opfølgningen på de aftaler, der bliver indgået.

Læs også

Nyt partnerskab skal styrke den mentale trivsel på jobbet

Den tredje anbefaling er, at konkrete risici vurderes og så vidt muligt forebygges højt på forebyggelsestrappen. Løsningerne kan blandt andet findes i arbejdsmetoder, projektets løsninger eller tekniske hjælpemidler.

Samtidig bør det psykosociale arbejdsmiljø fremgå eksplicit af PSS. Det gælder eksempelvis tidspres, koordinering, roller, konflikter og ændringer i projektet.

Læs også

Hullerne i osten: Grøn omstilling kræver større fokus på arbejdsmiljø

Endelig anbefaler forskerne, at rammerne for samarbejdet mellem projektets aktører aftales tydeligt. Fælles planlægning, klare ansvarsforhold, dialog og fælles problemløsning kan understøtte arbejdsmiljøarbejdet.

– Anbefalingerne handler både om at få arbejdsmiljøet tydeligt ind i aftalerne fra starten af og om at beskrive, hvordan man konkret vil arbejde med det undervejs. Jo mere konkret, desto bedre et fælles udgangspunkt har aktørerne, når byggeriet går i gang, siger Jeppe Ajslev.

Skal ikke først løses på pladsen

Ifølge NFA er pointen netop at flytte mere af arbejdsmiljøarbejdet frem i processen. Uklare aftaler kan ellers betyde, at spørgsmål om ansvar, udgifter og forsinkelser først bliver håndteret, når byggeriet er i gang.

– Vores resultater peger på, at arbejdsmiljø ikke altid bliver tænkt konkret nok ind i det forberedende arbejde. Hvis krav, ansvar og løsninger ikke er tydelige fra starten, risikerer en del af arbejdsmiljøarbejdet først at blive håndteret, når problemerne viser sig på byggepladsen, siger Sisse Grøn, der er seniorforsker på NFA.

Læs også

Dagens Byggeri: Alle har et ansvar for et godt arbejdsmiljø

Som en del af projektet har forskerne desuden udviklet værktøjer til at vurdere arbejdsmiljøet i udbud, kontrakter og PSS. De skal blandt andet hjælpe bygherrer og rådgivere med at identificere områder, hvor aftalegrundlaget kan forbedres, og kan findes i rapporten.

Relateret indhold