Arkæologisk fund kan koste p-hus-planer i Roskilde

Jordskanninger af området, hvor mulighederne for et kommende parkeringsanlæg i Roskilde afdækkes, har afsløret et klosteranlæg, som ændrer beslutningsgrundlaget for projektet.
Billedet her er et udsnit af en fortolkning af de data, som georadarskanningerne har givet. Foto: Nationalmuseet/NIKU.

Roskilde Kommune har planer om at etablere et parkeringshus under sportspladsen ved Byparken.

Her lå i middelalderen et nonnekloster, og derfor ønskede den statsanerkendte museumsorganisation ROMU at lave en georadarundersøgelse.

Læs også

Stigende fokus på bygningsautomatik kræver høj kompetence

Undersøgelserne har afsløret et velbevaret klosteranlæg ca. én meter under terræn.

– Vi vidste godt, at Sankt Clara Kloster har ligget der, men ikke, hvor meget der var bevaret af klosteret fra 1256. Men jordskanningerne viste meget tydeligt, at klosteret stadig er der – og at det ligger lige under vores fødder, fortæller Jesper Langkilde, arkæolog i den statsanerkendte museumsorganisation ROMU.

Læs også

Tscherning styrker ledelsen med profil fra E&P

Klosteret er ikke beskyttet som fortidsminde, da man antog, at det var gået tabt. Hvis Roskilde Kommune fortsat ønsker at anlægge parkeringshus på området, skal kommunen ifølge museumsloven tage højde for kulturarv, der findes i jorden.

Næste skridt for ROMU er derfor at lave en aftale med kommunen om mulighederne for en prøvegravning, hvor man laver nærmere undersøgelser af jorden inden for det areal, hvor parkeringshuset skal ligge.

Læs også

Tidlig kundekontakt er vigtig for korrekt rådgivning

Sammen med jordskanningerne vil eventuelle prøvegravninger danne grundlag for at kunne lave et budget og en tidsplan for en egentlig arkæologisk udgravning i det område, som bliver påvirket af byggeriet.

ROMU er i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om at finde en løsning, hvor de bedst bevarede dele af klostret kan friholdes af byggeriet og bevares.

Relateret indhold