Gennem hele valgkampen hang der udenfor min hoveddør en plakat, hvor Enhedslisten propaganderede for indførelse af et huslejeloft. Men hvad er hensigten med sådan et. Hvad er det, de vil opnå?
Når man hører Enhedslistens politikere, så taler de ganske meget om ”mangel på billige boliger”. Men er det et problem, som man kan løse gennem et huslejeloft?
Hvis huslejeloft er løsningen, hvad er mon så problemet
Interessant nok, så står der ikke et ord om huslejeloft i Enhedslistens ret omfattende boligpolitiske program. Det er først dukket op senere i en pressemeddelelse fra 2025, hvor man så i øvrigt får blæst til kamp mod de grådige udlejere.
Også Enhedslistens borgmester i København, Line Barfod, har under valgkampen leveret en saftig udtalelse på facebook.
Enhedslisten vil gerne have sine egne fakta.
Mangel på nybyg får boligpriser til at fortsætte stigning i 2026 og 2027
Det allerførste, som slår mig, når man læser Enhedslistens forskellige skrifter, er, at de forholder sig temmelig kreativt til virkeligheden. Man plejer at sige, at enhver kan have sine egne meninger, men fakta er vi fælles om. Det passer ikke her. Enhedslisten hallucinerer.
Der skrives vidt og bredt om, hvorledes ”huslejereguleringen er blevet udhulet gennem årtier”. Det er jo ikke bare misvisende, men decideret falsk propaganda. Efterhånden er jeg dog kommet til den konklusion, at Enhedslistens egne folk har læst så længe på propagandaen, at de anser den for sand.
Derfor vil jeg godt opfordre Enhedslisten til at producere en liste over alle disse udhulende lovforslag. Kom med dem! Smæk fakta på bordet, hvis jeg tager fejl. Det er i hvert fald tydeligt for fagfolk, at trenden i boliglovgivningen går i retning af stadig mere indgribende og smålig regulering.
Boligmangel skyldes aldrig mangel på boliger
Allerbedst er det naturligvis, at Enhedslistens hadeobjekt nr. 1, nemlig muligheden for gennemgribende modernisering i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, i sin tid blev gennemført med Enhedslistens stemmer. Den var ikke en udhuling, men endnu en stramning. Det har de bare glemt.
Nu er det selvfølgelig sådan, at enhver politiker hellere vil løse de store problemer end de små. Så derfor skriver pressemeddelelsen også om, at 2,5 mio. danskere bor til leje. Men man glemmer behændigt, at langt de fleste af dem bor i almene boliger. Eller skal non-profit-sektoren også have et lejeloft? Det ville de nok glæde sig til.
Lejeloftets indhold
Reelt handler Enhedslistens lejeloft primært om de ca. 70.000 boliger, som er underlagt den klassiske omkostningsbestemte husleje. Dem vil man helst ikke have moderniseret. De skal henstå som filialer af Den gamle By i Århus og til evig tid advare om kapitalismens forskrækkeligheder. For det må blive konsekvensen, hvis huslejen ikke kan sættes op i forbindelse med modernisering.
Det andet ben i lejeloftet er muligheden for at sætte huslejen op ved genudlejning, og det er nok den eneste del af deres forslag, som ikke kan tilbagevises entydigt. Men de kan heller ikke bevise, at der er et behov. Og bevisbyrden må ligge på dem, som kræver en ændring af lovgivningen. Er der et problem, eller er det bare ”Ulven kommer”?
Boligskat møder stor kritik: Risikerer højere priser og færre boliger til salg
Sagen er, at vi i dette land mangler en pålidelig bolig- og huslejestatistik. Vi har så mange typer af boliger, som kan være beboet af ejere eller lejere og underlagt så mange forskellige huslejelofter, at ingen har nogen som helst mulighed for at sige noget præcist om fordelingen. Ingen kan heller oplyse om antallet af restlejligheder i hhv. andels- og ejerlejlighedsejendomme. Og sådan kunne jeg blive ved. Vi mangler i den grad en solid boligtælling af den slags, som man havde hvert 5. år indtil 1970.
Giver et huslejeloft flere eller færre boliger?
Hvis udgangspunktet er, at der mangler billige boliger, så må det være altafgørende, at den foreslåede politik ikke fører til færre lejligheder. Og de fleste vil nok mene, at den egentlig også helst skulle føre til flere.
Flere lejligheder kan man som regel kun få ved at bygge. Og selv Line Barfod erkender, at huslejeloftet vil føre til nedgang i det private byggeri.
”Kritikerne af huslejeloftet siger, at det vil betyde, at der bliver bygget færre hundedyre private udlejningsboliger. Men det er kun godt. For København har ikke brug for flere hundedyre private spekulationsboliger.”
De almene boligorganisationer og andelsboligforeningerne er Danmarks største skatteål?
I stedet for nye private boliger vil Barfod naturligvis bygge almene. Men det bliver de jo ikke billige af. Nye boliger er aldrig billige. Om de nye almene kan blive nogle procent billigere end de nye private skal jeg ikke kloge mig på, men nogen voldsom prisforskel bliver der næppe, hvis man tager højde for subsidierne til de almene. Og der er i hvert fald færre penge at bygge for, hvis kun de almene gør det. Så der bliver ikke så mange nye boliger.
“Løsningen”, der øgede ubalancen på et todelt boligmarked
Perverst nok, så kan huslejelofter endda få antallet af boliger til at falde, helt uden at rive huse ned. Den del af boligmarkedet, hvor folk er logerende, roomies hedder det vist nu, har en tendens til at indskrænkes.
Vi har prøvet det før
At huslejestop har negative konsekvenser, er ikke bare noget økonomisk teori tilsiger. Det er faktisk et område, som vi har temmelig meget empiri på. I Danmark har vi indført huslejestop 2 gange, hhv. midt under 1. verdenskrig i 1916 og i begyndelsen af den 2. i 1939.
Begge gange førte det til langvarige kriser, som år efter år blev værre og værre. Den første toppede i midten af 20’erne. Den anden varede helt frem til 70’erne. Andre lande har også prøvet, og billedet er rasende entydigt.
DI: Huslejeloft ødelægger fundamentet i lejemarkedet
Huslejestop udløser alle mulige absurde bivirkninger, som næsten alle er negative. Faktisk er den eneste kendte positive bivirkning, at et huslejestop kan få folk til at dyrke mere sex. Hvordan det hænger sammen, har jeg desværre ikke helt plads til at beskrive.
De forhøjelser Enhedslisten vil tillade
Når man hører ordet huslejestop, så tænker man vel først på et total-stop, ligesom det fra 1939. Men Enhedslistens model er faktisk noget blødere, snarere 1916-modellen. Enhedslisten vil nemlig tilsyneladende tillade, at huslejerne stiger med forbrugerpriserne, hvilket på det lange stræk vil være noget mindre end lønningerne.
Og så er det, at jeg får lyst til at blive spidsfindig. For Enhedslisten er tydeligvis overbeviste om, at det hidtil har været sådan, at de grådige kapitalister har fået langt større stigninger. Men er det nu sandt?
Politisk huslejeloft er ikke den rette løsning
For de omkostningsbestemte lejligheder er jeg ret sikker på, at udviklingen i lejen gennem de sidste 50 år har ligget under nettoprisindekset. Alene den manglende regulering af afkastet burde føre til det resultat. Men igen mangler vi statistikken. Hvis nogen har en serie regnskaber liggende, som kan illustrere pointen, så hører jeg gerne fra dem.
Så hvis Enhedslisten vil regulere lejen med inflationen, så burde nogen vise dem, hvordan det ville have set ud historisk. Det kunne nok overraske lidt.
Sammenfatning
Det kan godt være, at Enhedslisten synes, at der ”mangler billige boliger”, men det forsonende ved situationen er, at der i det mindste er rigeligt med dyre boliger. Det er nok ikke ideelt, men den naturlige konsekvens af Enhedslistens politik vil være, at der bliver mangel på både de billige og de dyre boliger. Og det er altså meget værre.
