Fund af danefæ eller danekræ og fortidsminder i det hele taget i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder er forholdsvis ofte forekommende. Det medfører konsekvenser af både tids- og omkostningsmæssig karakter for parterne, og spørgsmålet er ofte hvem af parterne, der skal bære den tidsmæssige og økonomiske risiko.
Museumsloven
Danefæ som begreb dækker over genstande fra fortiden, herunder mønter hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.
Danekræ er en geologisk, botanisk eller zoologisk genstand af fossil eller subfossil karakter eller en meteorit, såfremt genstanden er af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi.
Håndværkere kan få del i forsvarsmilliarderne – hvis de gør sig klar
Danefæ og danekræ skal identificeres, beskyttes og tilhører staten.
Den arkæologiske kulturarv (fortidsminder) defineres efter Museumslovens §27, stk. 1 som “spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande (f.eks. Harald Blåtands ring) og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt”.
Forundersøgelser
Ofte vil der forud for byggestart og som led i det forudgående arbejde med lokalplanlægningen være foretaget vurderinger af det lokale arkæologiske museum med hensyn til om byggeprojektet indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Arkæologiske forundersøgelser kan medføre, at egentlige arkæologiske udgravninger kan være nødvendige. De betales som udgangspunkt af bygherren og udføres før byggeriet kan påbegyndes.
Under byggeriet
Ind i mellem viser det sig, at der senere i forbindelse med gravearbejdet dukker fortidsminder op. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet, jf. Museumslovens §27, stk. 2.
Ejendomsejere skal tage større ansvar og forstå, hvem kunden i virkeligheden er
Fortidsmindet skal straks anmeldes til nærmeste museum. Kulturministeren beslutter snarest, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en arkæologisk undersøgelse for bygherrens regning. Senest 1 år efter anmeldelsen er modtaget, kan arbejdet genoptages, medmindre kulturministeren afgiver indstilling om erhvervelse af fortidsmindet. Erhvervelsen sker i så fald ved ekspropriation.
AB 18
Standsning som følge af fund af fortidsminder vil efter AB 18 §39, stk. 1, litra e som udgangspunkt være et offentligt påbud, som giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, forudsat entreprenøren faktisk er blevet forsinket.
Bygherren vil som udgangspunkt også kunne kræve tidsfristforlængelse efter samme princip, jf. AB 18 §42, stk. 1, litra d.
Selv om bygherren også har krav på tidsfristforlængelse, kan entreprenøren ud fra en risikobetragtning kræve erstatning uden fortjeneste af bygherren efter AB 18 §43, stk. 2, litra d.
Byggeriet buldrer – men sikkerheden halter bagefter
Som reglerne er skruet sammen og såfremt der ikke er aftalt fravigelser, placeres den tids- og økonomiske risiko således hos bygherren.
Såfremt fundet af fortidsminder var uforudset og medfører, at arbejdets videreførelse hindres eller bliver urimeligt byrdefuldt for bygherren, giver AB 18 § 26, stk. 4 bygherren mulighed for at afbestille entreprisen. Hvis bygherren udnytter denne særlige afbestillingsret, kan entreprenøren kræve erstatning (f.eks. indkøbte materialer), dog ikke for mistet fortjeneste. Entreprenøren kan kræve betaling for udført arbejde indtil afbestillingen.
