Panelet: 6 toplederes syn på ordentlighed

Med fokus på åbenhed, inspiration og dialog på tværs af værdikæden i bygge- og anlægs- og ejendomsbranchen samler Dagens Byggeri Panelet, der består af otte topledere repræsenterende hver deres fagområde og position i industrien.

I denne artikel reflekterer seks af Panelets deltagere over begrebet ’ordentlighed’, der i både privat som professionelt regi enten kan være den tro væbner i alle beslutninger, vi træffer, og aftryk, vi sætter – eller det moralske trumfkort, vi kun hiver frem, når det er til vores egen fordel.

Læs også

Dagens Byggeri lancerer Panelet – et tværfagligt format for øget indsigt i byggeriets vilkår og udvikling

For hvad vil det sige at agere ordentligt som virksomhedsleder? Ja, hvordan definerer den enkelte den værdimæssige betydning af ordet, som uden større omtanke – i såvel tale som handling – hurtigt kan tages for givet og dermed miste sin relevans og potentielle kraft?

Og hvilke forhindringer kan man blive mødt af – internt som eksternt – i forsøget på at praktisere ordentlighed?

Her er seks toplederes svar.

Gensidig forståelse frem for flere regler

For udviklingsdirektør i Danica Ejendomme, Niels Fribo, handler ordentlighed ikke kun om love og regler, men også om gensidig forståelse:

– Ordentlighed er ikke kun det skrevne, men også det sagte og handler om forventningsafstemning: Hvad anser min modpart som ordentlighed?

Udfordringen opstår ofte i det usagte, hvor parterne har forskellige opfattelser:

– F.eks. kan entreprenøren mene, at det er ordentligt, at bygherren betaler, mens bygherren føler, at det er implicit med i det aftalte og derfor ikke skal særskilt honoreres.

– Det er vigtigt, at man ikke udnytter sine magtfordele, men heller ikke lader sig udnytte. Vi skal finde en rimelig balance. Nogle gange findes løsninger, hvor alle er glade. Andre gange må alle være lige utilfredse. Det er også ordentligt.

Læs også

Ejendomsejere skal tage større ansvar og forstå, hvem kunden i virkeligheden er

Hvad der til gengæld ikke er ordentligt, er ifølge Niels Fribo at pålægge andre, hvad det rigtige er:

– F.eks. virker byggestop som en for simpel løsning på et komplekst problem. Det er nemt at mene, når det ikke koster én noget, men hvem skal f.eks. fortælle de unge fra provinsen, at de ikke kan bo og studere i København, fordi der ikke bygges mere?

Han mener, at debatten hurtigt kan blive skinger:

– Det handler om gensidig lydhørhed og at sætte sig i modpartens sted. Så ville vi heller ikke have brug for så mange regler:

– For hver gang én gør noget forkert, kommer der flere regler. Men de fleste ved godt, hvad ordentlighed er – og dem, der ikke gør, ændrer sig ikke af flere regler. Ved at fokusere på dialog og indre motivation fremmes ordentlig adfærd, og folk gør det rigtige, fordi de vil – ikke fordi de skal.

Det betaler sig – selv når det koster på kort sigt

Ifølge direktør i Züblin, Anders Medin Feldbæk, handler det om at stå ved det, man siger – også når det bliver svært:

– Det er let at sige i gode tider, men erfaringen viser, at det er endnu vigtigere at holde fast, når det bliver svært i hele organisationen og værdikæden.

– Ordentlighed kan også blive mødt med skepsis udefra, især når virksomhedens historik er præget af svære år. For det tager tid at genopbygge tillid. Man skal være tålmodig, og man skal være villig til at lade handlinger tale højere end ord, og tålmodigheden betaler sig.

– Presset for hurtige resultater eller bundlinjefokus står nogle gange i kontrast til det at agere med langsigtede mål.

Læs også

Håndværkerne udnytter ikke de sociale mediers potentiale

Han tilføjer, at branchen udfordrer ordentligheden med små marginer og benhård konkurrence:

– Et projekt tager to-tre år, kompleksiteten er høj, og du skal håndtere tusindvis af aktører – nogle i ugevis, andre i årevis. Det kræver forankret ordentlighed på alle niveauer.

– Flere bygherrer arbejder hen imod tidlig involvering og samarbejdsaftaler. Men det kræver ærlighed om, hvad der faktisk kan lade sig gøre – også i udbuddene. Frygten for at miste en opgave kan dog gøre, at nogle vælger at tie stille, og så starter næste konflikt. Nogle projekter sættes stadig i gang på urealistiske tidsplaner, og det skader branchens ry.

– Ordentlighed og ærlighed passer ikke altid ind i en branche, der vil handle hurtigt. Det kan koste at være ærlig fra start, hvis andre venter med “overraskelser”. Vi vil ikke gentage fortidens fejl og har derfor valgt en langsigtet tilgang med færrest mulige risici – også selvom det udfordrer toplinjen.

Et opgør med fordomme og kortsigtede løsninger

Adm. direktør Kristina Jordt Adsersen, LINK Arkitektur Danmark, mener, at ordentlighed rækker ud over juraen. For selv om noget er lovligt, er det nødvendigvis ikke ordentligt:

– De fleste følger jo loven, så hvem vil man helst samarbejde med: Den, der går til grænsen, eller den, der også handler etisk?

Hun mener, at branchen stadig præges af fordomme over for både aktører i værdikæden og internt:

– Vi dømmer ofte ud fra firmanavn, størrelse eller faggruppe, men det viser mangel på nysgerrighed og respekt for andres kompetencer.

De samme mønstre ses på sociale medier, hvor debatten ofte foregår:

– Stærke holdninger til f.eks. klima og byggeri kan hurtigt skabe polarisering og spænde ben for dialog, så nysgerrigheden forsvinder. Det er ærgerligt, hvis nogle vælger at lukke sig for andres holdninger og løsninger på fælles udfordringer. De fleste i branchen ønsker både at bidrage til en bedre planet og udvikle deres forretning. Hvis vi opdeles i ja- og nej-hold, bliver samarbejde svært.

Læs også

Virksomhederne drukner i statens formular-kaos

Branchen befinder sig samtidig i en kompleks og foranderlig tid med ny lovgivning og udvikling:

– Det kræver, at vi tænker langsigtet og tør træde uden for vores vante domæner. “Business as usual” fungerer stadig, men om få år vil forskellen være tydelig mellem dem, der har udviklet sig, og dem, der ikke har.

Intentionerne er der, men nu kræves handling:

– Branchen er blevet mere professionel, men der er stadig en kultur, hvor opgaver løses uden at vurdere, om det er realistisk. Mange entreprenører er dygtige til at sige fra, hvis opgaven ikke passer ind i deres pipeline, men ofte går mange bare i gang. Selvom den langsigtede strategi er rigtig, koster den på kort sigt. Ordentlighed er langsigtet professionalisme, og tiden er kommet til at tage arbejdshandskerne på.

Essentielt for langsigtet succes

Martin Palmquist, der er direktør, head of Projects i CPH, starter med at minde om, at ordentlighed hænger sammen med værdig og respektfuld ageren hos virksomheder – og det betaler sig:

– Ordentlighed i samarbejde skaber bedre langsigtede resultater, tillid og trivsel. Så simpelt er det, og det starter med den tone, vi slår an, og hvorledes vi behandler andre. Alligevel ser man til tider, at medarbejdere og ansatte ikke behandles ordentligt, eller at f.eks. lovkrav til udførelsen af opgaver ikke overholdes. Årsagen kan være mangehovedet, men til tider skyldes det økonomi eller simpelthen en dårlig virksomhedskultur. Uanset årsag, så må virksomhederne understøtte en ordentlig, værdig og respektfuld tilgang. Det er essentielt for langsigtet succes for både virksomheder og vores samfund.

Læs også

AI kan redde byggeriets SMV’er fra at blive knust af klimakravene

Han mener, at for at opretholde ordentligheden kræver det, at man driver sin virksomhed med respekt og værdighed overfor medarbejdere, samarbejdspartnere og samfundet, herunder i relation til lovgivning og miljø. Det kræver, at man skal turde skærme sig fra en uhensigtsmæssig virksomhedskultur, ledelse og samarbejdspartnere, som ikke understøtter ordentlighed:

– Det kan kræve mod og konsekvens at sige fra og opretholde ordentlighed og værdighed. Det kan f.eks. have økonomiske konsekvenser eller betyde, at der kommer opgør, som må håndteres. Her er det igen vigtigt med en stærk og ordentlig virksomhedskultur og ledere, som understøtter den.

– Det er også et vigtigt budskab til de nye og unge i branchen. De må ikke få indtryk af, at man skal gå på kompromis med sin integritet for at få succes. For det er ikke tilfældet. Her har ledelsen et ansvar – både i on-boarding og i hverdagen – for at agere værdigt og vise vejen med ordentligheden i behold, siger Martin Palmquist.

Stå fast, når integriteten kræver det

For Martin Lund Knudsen, der er strategisk rådgiver og tidl. topleder i byggebranchen, er ordentlighed at handle med et moralsk kompas, til alle tider:

– Det er evnen til at stå ved sig selv og sine værdier uagtet det ydre pres. For mig handler ordentlighed nødvendigvis ikke om at være eftergivende, men derimod om integritet. Om at stå på mål for det, man siger og gør – at agere ordentligt er at agere moralsk uagtet magtforhold.

Han uddyber, at det i forretning og ledelse betyder, at man træffer beslutninger, man kan forsvare. Ikke bare over for omverdenen, men også over for sig selv, og det gælder også, når det koster noget, eller når det ikke giver umiddelbare fordele:

– I de fleste industrier udgør ordentlighed en central ledelseskompetence, og det kræver både tydelighed og konsistens. En kurs skal ikke blot kommunikeres, men også fastholdes – og eventuelle ændringer skal forklares for at undgå utryghed i organisationen.

Læs også

Stabilitet i en usikker tid – men alvorlige advarselslamper blinker

Ifølge rådgiveren kan ordentligheden bl.a. udfordre samtalen i organisationer, hvor tonen og frygten for konsekvens og potentiel udskamning kan begrænse ytringsmodet:

– Ordentlighed er ikke nødvendigvis at løbe med dem, der råber højest, end heller at følge strømmen af en trend, hvis den er moralsk forkert. Det er at stå fast, når det blæser.

– Og så er det, at man i alle arbejdslivets facetter skal kunne forstå, udvise hensyn og respektere andres forretningsmodeller og interesser, menneskeligt som professionelt.

Der er brug for ny, tillidsbaseret kultur

– I byggebranchen er det afgørende at være tro mod sine værdier og stå ved dem – også når loyaliteten over for virksomheden skal balanceres med personlig integritet. Det kræver løbende vurdering af, om man kan stå inde for den ageren, der forventes, siger landechef Thomas Hoff, Afry Danmark.

– Når markedet eller medarbejdere vildledes, er det et klart brud på ordentligheden. Desværre er ordentligheden under pres, især fordi tilliden mellem aktørerne kan være lav. Bestillere, rådgivere og entreprenører har ofte svært ved at finde fælles interesser, hvilket skaber en kultur præget af egeninteresser frem for helhed.

Ifølge Thomas Hoff skyldes uordentlighed ikke nødvendigvis én parts handling, men manglende forståelse for modpartens situation:

– Tillid – gerne på personniveau – er afgørende, og bygherrens incitament til at fremme tillidsfuldt samarbejde er en nøgle til at ændre kulturen. Hvor denne tilgang bruges, ses færre konflikter og højere trivsel.

– Udfordringen er, at kortsigtede interesser ofte kolliderer med langsigtet samarbejde. Alligevel er der både menneskelig og økonomisk gevinst i fælles fodslag – måske mister man lidt på ét projekt, men vinder på det næste.

Læs også

Der er penge i kassen – så drop snak om krigsskat og nedskæringer

Han mener, at mistillidskulturen er opstået over tid og forstærkes af dårlige erfaringer. Det gør det svært at tage første skridt mod forandring:

– Derfor er initiativer som DI’s relationelle netværk og tidlig involvering vigtige, så samarbejdet styrkes, før konflikten opstår.

– Ordentlighed er ikke blot en handling, men en værdi – og den forpligter os til at se sager fra flere sider. Det kræver, at vi bøjer egne perspektiver for at finde fælles løsninger. Kun sådan skaber vi en mere troværdig branche for fremtiden.