Infrastrukturplan 2035, der blev politisk vedtaget i sommeren 2021, har allerede sat gang i en lang række projekter landet over. I alt blev der afsat 162 mia. kr. til transportområdet. Nu har Folketinget besluttet at udbyde en totalentreprise på op mod 330 mio. kr.
Vinderen af udbuddet skal med opstart i foråret 2026 etablere to overhalingsspor ved Kalvebod mellem stationerne København Syd og Ørestad. Dette skal øge kapaciteten til gavn for både passager- og godstrafik på denne del af jernbanen, hvor der forventes øget jernbanetrafik, når Femern Bælt-forbindelsen åbner medio 2029.

Slut med trafikale flaskehalse: Første del af motorvejsudbud til 650 mio. kr. er ude
Anlægget af overhalingssporene forventes færdig i 2028.
Jord, afvanding og konstruktioner.
Bygherren Sund & Bælt har gennemført en miljøkonsekvensvurdering af projektet, og Trafikstyrelsen har på den baggrund givet tilladelse til etablering af overhalingssporene ved Kalvebod. Styrelsen har i sin afgørelse lagt vægt på, at projektet kan gennemføres uden væsentlige miljømæssige konsekvenser.

66 mio. kr. skal give tryghedsløft til seks stationer
Første del af opgaven med etablering af overhalingsspor udbydes som en totalentreprise med tidlig involvering af entreprenør. Første del omfatter arbejde med jord, afvanding og konstruktioner.
Samlet er der afsat 712,6 mio. kr. til etablering af overhalingsspor ved Kalvebod.