Nem adgang til data: AlmenKompas er kommet ud og arbejde

Den nye branchestandard for almene boligorganisationer, AlmenKompas, er kommet ud og leve i bl.a. Alboa. 20 ESG-målepunkter letter arbejdet med ESG og bæredygtighed.
Vårkjærparken i Aarhus set fra luften.
Boligorganisationen Alboa, der er begyndt at arbejde med den nye branchestandard AlmenKompas, er bl.a. udlejer af de 184 almene lejligheder i Vårkjærparken i Aarhus. Arkivfoto: Aart

For godt et år siden gik Landsbyggefonden, BL – Danmarks Almene Boliger, Domea.dk og Forenet Kredit sammen om initiativet AlmenKompas, der skal gøre det lettere for almene boligorganisationer at arbejde målbart og databaseret med bæredygtighed, herunder ESG-rapportering.

Siden har AlmenKompas samlet både de almene boligorganisationer og samarbejdspartnere i andre brancher for at sikre en standard, der giver værdi både lokalt og i forhold til andre initiativer.

Læs også

Viby Sjælland får de næste 135 plushuse

Ambitionen er at gøre det endnu lettere at træffe flere bæredygtige beslutninger i bestyrelseslokalerne, administration og drift og at mindske forvirring om skiftende ESG-krav. Det skal ske ved hjælp af ensartede ESG-målepunkter, som er dataunderstøttede i en fælles database, samt gratis og let anvendelige værktøjer.

Projektet skal gøre landets 500 almene boligorganisationer i stand til at arbejde målbart og databaseret med bæredygtighed. Formand for Forenet Kredit og bestyrelsesmedlem i BL – Danmarks Almene Boliger, Michael Demsitz, forklarer:

Social bæredygtighed, miljø og ledelse er noget af det, der allerede arbejdes med i de almene boligorganisationer. Nu får landets 500 almene boligorganisationer nem adgang til data om netop dette, lyder det fra Michael Demsitz. Han er formand for Forenet Kredit og bestyrelsesmedlem i BL – Danmarks Almene Boliger.

– De almene boliger er helt afgørende for at sikre betalbare boliger for alle og velfungerende, blandede byområder. Samtidig har de almene boligorganisationer en stor indflydelse på bæredygtigheden i Danmark – særligt inden for det sociale, men også hvad angår miljø og ledelse. Vi har dog manglet en ensartet måde at måle på og en nem adgang til data. Det får vi nu. Dermed kan vi lettere synliggøre indsatserne og få et overblik over, hvor vi kan gøre det endnu bedre.

Taler ind i det almenes DNA

En af de boligorganisationer, der allerede har taget forskud på mulighederne med AlmenKompas, er Alboa. Organisationen udlejer, udvikler og driver over 7.300 boliger i Aarhus og Skanderborg Kommune.

Læs også

Afleveret før tid: Almene træboliger opført i digitalt byggesystem står færdige

Alboa har siden juni sidste år arbejdet med at indarbejde den nye branchestandard i det daglige arbejde. Direktør Peter Hebroe siger:

– Vi har nu i et stykke tid arbejdet med en ny strategi for Alboa, hvor bæredygtighed er omdrejningspunktet. AlmenKompas taler direkte ind i det almenes DNA og har givet os et værktøj til at prioritere — og ikke mindst til at følge udviklingen med data i ryggen.

20 ESG-målepunkter

Branchestandarden har 20 ESG-målepunkter. De er nøje udvalgt og finpudset i samarbejde med den almene sektors aktører, interessenter samt samarbejdspartnere i andre brancher.

Involvering har været et omdrejningspunkt gennem hele projektet. Her er eksperter samlet til en workshop om biodiversitet i marts 2025.

AlmenKompas skal med andre ord levere et proaktivt bud på en datadrevet tilgang til bæredygtig omstilling i sektoren. Det skaber samtidig transparens både for den enkelte organisation og på tværs af branchen, når der er et fælles fundament for at ESG-rapportere.

Læs også

Dansk Industri: ESG er døråbneren til en stærkere byggevirksomhed

Samtidig er det en del af projektet at gøre data og redskaber relevante for eksempelvis kommunerne i den styringsdialog, de har med boligorganisationerne, og for bankerne, når de laver modeller for grøn finansiering.

Et stort og komplekst arbejde

For tiden arbejder Landsbyggefonden sammen med AlmenKompas om at understøtte målepunkterne med data. Det er et stort og komplekst arbejde, som i sidste ende skal gøre det muligt at få vist og trække data via en nyudviklet brugerflade i Det Almene Datavarehus. Sideløbende sikrer projektteamet, at AlmenKompas hele tiden er i trit med de kommende brugeres behov.

Læs også

10 mia. kroners bydelsplan skal knytte Vollsmose sammen med resten af Odense

Forenet Kredit finansierer AlmenKompas sammen med Landsbyggefonden.

De færdigbearbejdede data og værktøjer vil blive stillet gratis til rådighed for hele branchen samt for alle landets kommuner. Forventningen er, at flere boligorganisationer herefter vil benytte AlmenKompas.

Relateret indhold