De fleste vil nok have læst eller hørt de om store budgetoverskridelser og forsinkelser på offentlige bygge- og anlægsprojekter. Og det kan nogle gange være svært at forstå – ikke mindst for politikerne – hvordan det kan gå så galt.
Rigsrevisionen har derfor udarbejdet en rapport baseret på seks ministeriers 120 projekter i størrelsen fra 20 mio. kroner til 20 mia. kroner.
Alle projekter skulle være afleveret i perioden 2018 til 2022. Og bemærk: Supersygehusene indgår ikke i tallene.
Store forsinkelser i over halvdelen af sagerne
Analysen baseres reelt på 101 projekter. De sidste 19 projekter var endnu ikke færdige inden rapportens udarbejdelse – tallene om forsinkelser m.v. er reelt endnu værre.
Rapporten viser, at projekterne i 60 % af de 101 projekter er forsinket med i gennemsnit 2,5 år, og særligt grelt er det i 20 % af sagerne, hvor der er tale om forsinkelser på mere end 3 år.
Analysen af økonomien er lidt bedre, men der er fortsat udfordringer. 20 % af projekterne er dyrere end budgetteret. Men det positive er, at 40 % af projekterne ender med at blive gennemført billigere end budgetteret, hvoraf 10 % er mere end 30 % under den økonomiske ramme. Den slags succeshistorier ser jeg desværre sjældent omtalt i medierne.
Brintrør til 15 mia. kr. er forsinket tre år. Men interessen er der
Hvad er så årsagen til bygherrernes ofte urealistiske økonomi- og tidsoptimisme? Og hvad kan der gøres ved det?
Ministerierne, der er grundlaget for analysen, forklarer selv, at de bl.a. melder tid og økonomi ud på et for dårligt grundlag. Jeg kunne ikke være mere enig.
Realistiske forventninger
Bygherrerne bliver nødt til at være bedre forberedt på deres projekter, så der opnås en realistisk forventningsafstemning både mellem de bevilgende myndigheder og bygherren, men også mellem bygherren og de, der skal ’levere projektet i sidste ende’ – det vil sige rådgivere og udførende.
Sygehusbyggeri: Endnu en forsinkelse er uundgåelig i Odense
Det kan f.eks. ske ved hjælp af dygtige bygherrerådgivere, quantity surveyors, tidligt udbud eller ved at gennemføre indledende markedsdialog. Alt sammen noget, der kræver tid ’up front’, men som betaler sig i det lange løb.
Hvis det skal gå mindre galt med økonomi og tid ift. et givet projekt, så skal bygherrerne først og fremmest have et bedre grundlag for at fastlægge den økonomiske ramme – alternativt skal projekterne udbydes, så det, der skal leveres, matcher budgettet. Og her skal især rådgiverne være klare i mælet over for bygherren, hvis budgettet ikke er realistisk – også hvis de ender med eventuelt at måtte afstå fra at afgive bud. At håbe på ekstrabevillinger er en usund forretningsmodel.
Ændringer fordyrer processen
Personlig er jeg ikke i tvivl om, at også omfattende projektændringer undervejs er en af hovedårsagerne til overskridelserne. Det bekræftes også klart af analysen. Der var ændringer i halvdelen af de 101 projekter, og ændringer influerer på både økonomi og ikke mindst tid.
Så hvis bygherren virkelig vil undgå forsinkelser og overskridelse af budgettet, må bygherren holde fast i det projekt, der blev udbudt, eller også må der afsættes en meget stor procentdel af budgettet til uforudsete udgifter og projektændringer (+25 % har professor Bent Flyvbjerg vist tidligere peget på). Og så skal den post tages med i budgettet.
