Traditionelt har projektledelse i byggebranchen haft rødder i velafprøvede modeller som f.eks. Prince2, der særligt fokuserer på tid, kvalitet og økonomi – kernepunkter, der stadig er fundamentale for god forretningsførelse.
Byggeriet står dog også overfor forandringer med stigende krav til bl.a. ESG, digitalisering, automatisering, trivsel og sikkerhed, og i kombination med byggeriets kompleksitet skal projektledelse i højere grad være en holistisk disciplin.
Danmarks sikkerhed afhænger i høj grad af byggeriets indsats
Ovennævnte krav skal derfor integreres fra projektets begyndelse og gennem hele dets livscyklus, og denne parallelle tilgang – hvor man arbejder med flere mål samtidig i de enkelte faser – udfordrer de klassiske siloer samt stiller krav om tværfagligt samarbejde.
Løbende udvikling og forudsigelser
En af de brancher, der ligeledes er blevet mødt med krav om hurtig og kvalitativ projektledelse, er it-branchen, hvor agile metoder som Scrum er blevet normen.
Scrum er kendetegnet ved kortere, decentrale forløb, hvor tværfaglige teams gennem hele projektet udvikler og tilpasser efter den viden, der fortløbende tilegnes, hvor denne tilgang kan være særlig relevant for byggebranchen hvor kravene ofte ændre sig undervejs i projektforløbet.
AI skal i brug, men kun hvor den giver værdi
Et andet væsentligt element i it-branchen er brugen af AI, hvis fordele ofte gentages i byggeriet, men hvor implementering ikke er nær så langt. I it-branchen anvendes AI til alt fra forudsigelser af risici og ressourceplanlægning til automatering af beslutningsprocesser.
I byggeriet kunne AI f.eks. hjælpe med at simulere forskellige designløsninger og deres effekt på bæredygtighed og driftssikkerhed, ligesom kombinationen af agil projektledelse og AI kan reducere fejl og samtidig optimere tid og ressourcer i projekter.
Fælles mål på tværs af discipliner
Et andet, hvor byggeribranchen kan finde inspiration, er i Forsvaret.
Her har man i flere årtier praktiseret parallel planlægning, hvor flere scenarier og specialer integreres i planlægningsfasen og ved løbende udvikling og definerede målsætninger gennem planlægning, tilrettelæggelse, udførelse og evaluering. Dette sikrer, at man allerede fra begyndelse arbejde mod en fælles målsætning på tværs af discipliner.
I byggeriet kan denne metode være en nøgle til at inddrage alle relevante fagligheder tidligt i processen. Eksempelvis kan nye krav om reduktion af CO2-udledning i de fleste tilfælde kun realiseres, hvis de integreres i udviklingsfasen frem for først i driftsfasen.
ESG-kompetencer har på kort tid fået afgørende betydning
Kompleksiteten og de nye krav i byggeriet kan altså håndteres ved f.eks.;
- kortere cyklusser, som giver mulighed for løbende tilpasning til ændrede krav
- AI-baseret beslutningsstøtte ved analyser og simuleringer, der optimerer planlægning og reducerer fejl
- integrering af slutmål og tværfaglighed i alle projektets faser
- samt tværfaglige teams, der arbejder sammen fra start til slut og derved sikrer et bedre helhedsorienteret resultat
Dette er blot et uddrag af mulige metoder, som kan bringe byggebranchen på forkant med fremtidens udfordringer. Desuden kan metodernes brugbarhed kan afhænge af det enkelte projekt og virksomhed, men generelt kan byggeriet hente gode erfaringer og viden ved i større grad at lade sig inspirere af andre industrier.
Tiden er ikke til siloer, men samarbejder og tværfaglighed.
