Entreprenørselskabet Enemærke & Petersen er begyndt også at gøre det i egenudviklede boligprojekter. Nu er det første færdiggjort i det nye boligområde Kildebjerg Ry. Projektet omfatter 64 rækkehuse, der er designet til at skabe et levende hverdagsfællesskab.
Det skal bl.a. det 97 kvm fælleshus med bl.a. to gæsteværelser og køkkenfaciliteter sørge for. Bygningen ligger centralt i boligområdet, så beboerne kan samles med hinanden.
Rækkehusene er opført nær skov, badesø, fritidsfaciliteter og golfområde, og det har været vigtigt for Enemærke & Petersens, fortæller projektudviklingschef Michael Kühn Thomsen.
– Placeringen var afgørende for os. Vi har tænkt nøje over, hvordan vi kan skabe boliger, der kan skabe gode rammer for beboernes trivsel i hverdagen. Det er en tilgang, vi tager med videre til Oversøhusene – vores næste udviklingsprojekt på Impalagrunden i Silkeborg.
Får OK til at bygge 72 sønære boliger i Silkeborg
Afventer Guld-certificering
Fordi boligerne i Kildebjerg Ry er præcertificeret til DGNB Guld, har et gennemgående tema været genanvendelse, energireduktion samt materialevalg, hvilket bl.a. indebærer en nøje vurdering af materialernes klimaaftryk.
Det er noget, der kræver samarbejde. Projektet har været en Integrated Project Delivery (IPD), hvilket sikrede en tidlig og tæt involvering af alle parter:
Startede i 2005 – nu sættes sidste boligprojekt i Kildebjerg Ry i gang
– Det har været en fornøjelse at arbejde med IPD på Kildebjerg Ry. Det tætte samarbejde og den fælles indsats for at finde de bedste løsninger har været afgørende for projektets succes, siger Michael Kühn Thomsen, der også tager disse erfaringer med sig videre til andre egenudviklede projekter.
Boligernes endelige DGNB Guld certificering forventes i anden halvdel af 2025.
Skure af genbrugstræ
Projektet inkluderer også et samarbejde med Træningsskolernes Arbejdsmarkedsuddannelser (Tamu); en socialøkonomisk virksomhed der tilbyder uddannelses- og erhvervstræning til unge, som har haft vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
De unge får bl.a. praktisk undervisning og erfaring i forskellige fagområder, herunder rengøring, bygningsvedligeholdelse og andre erhverv, som kan føre til ordinær beskæftigelse eller videreuddannelse. Samarbejdet har givet mening på mere end én måde:
– Eleverne fra Tamu har produceret skure af genbrugstræ til projektet, og det hænger godt sammen med det oprindelige ønske om at tænke CO2-aftryk og genanvendelse ind i projektet, udtaler projektudviklingschef Michael Kühn Thomsen
En vækstby
Projektet blev afleveret uden mangler midt i oktober. 2. december blev selskabet, hvor både bolig og grund ligger, overdraget til den København-baserede kapitalforvalter SF Management. Her er det helt bevidst, at man har kigget mod vest.
Nu skal det være lettere for kommuner at opstøve nye arkitekter
– Projektet er købt, da det passer til fondens investeringsstrategi, som fokuserer på attraktive boliginvesteringer i Danmarks vækstbyer, siger partner og CIO Jeppe P. Lassen.