Efter mere end et års arbejde har Uddannelses- og Forskningsministeriets kandidatudvalg onsdag offentliggjort rapporten Fremtidens Kandidatlandskab.
Den indeholder bl.a. en række scenarier for fremtidens universitetsuddannelser, herunder de toårige erhvervskandidatuddannelser.
Men ud fra rapporten kan det blive vanskeligt at realisere de politiske ambitioner. En af konklusionerne er nemlig, at det med de nuværende rammer vil være svært at nå reformens mål om 20 % studerende på erhvervskandidatuddannelserne i 2032.
Tæt på hjerteskærende: FRI vender tommelen ned til uddannelsesreform
Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, der tidligere har udtalt skarp kritik af reformens konsekvenser, opfordrer man derfor nu regeringen – og Folketinget – til at sætte reformen på pause:
– Der er meget, der kan blive bedre, men specifikt skal forholdene omkring erhvervskandidatuddannelserne genbesøges, siger adm. direktør, Henrik Garver.
– De kan i den nuværende form ikke blive en succes, når det hverken er en attraktiv model for de studerende, for virksomhederne eller for universiteterne. Nu har de (politikerne, red.) fået et godt, kvalificeret råd fra udvalget. Så håber vi, at de lytter, tilføjer han.
Danmark risikerer at falde bagud globalt
Hos Ingeniørforeningen, IDA, mener formand Laura Klitgaard, at hele universitetsreformen bør tages op til politisk revision.
For når der ikke kan etableres det ønskede antal erhvervskandidater, vil det også medføre endnu færre studiepladser på ingeniøruddannelserne, og dermed risikerer Danmark at falde bagud i det globale kapløb om innovation og teknologisk udvikling, lyder det:
Global ingeniørmangel: Kampen om arbejdskraften bliver hård som aldrig før
– Med de store udfordringer, vi står overfor på en lang række dagsordner, vil der blive brug for flere eksperter på it- og ingeniørområdet og fra det naturvidenskabelige felt. Det bør politikerne tage seriøst.
– En ting er, at vi kan se frem mod et generelt lavere optag fra næste sommer, hvilket i sig selv er et selvmål. Men hvis vi ikke kan få etableret de erhvervskandidatuddannelser, der er lagt op til, kommer det til at gå helt galt, siger Laura Klitgaard.
Ifølge en prognose udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Ingeniørforeningen, IDA, vil Danmark i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.
Fra ros til ris
Hos SMVdanmark, der tidligere har rost reformen, mener, at det stadig en god ide, at universitetsuddannelser kommer tættere på virkeligheden og på erhvervslivets behov, sådan som det har været intentionen med reformen.
Men ifølge uddannelseschef Kasper Munk Rasmussen må man også tage kandidatudvalgets rapport seriøs:
– På baggrund af dagens meldinger vil det være et godt tidspunkt at tage kandidatreformen på værksted til et eftersyn, så vi kan udbedre de mangler, der ser ud til at være.
Kæmpe reform på plads: Milliard-indsprøjtning til erhvervsuddannelserne
SMVdanmark mener bl.a., at aftalen om at skære kandidatuddannelser over en bred kam bør revurderes. Det skal ses i lyset af, at mange uddannelser med lav ledighed for nyuddannede får skåret i antal optagne studerende:
– Vi kan ikke acceptere, at der skæres studiepladser på CBS, DTU og ITU, der har en meget lav ledighed for så at oprette tilsvarende studiepladser på studier med højere ledighed. Ledighed bør være den afgørende faktor i dimensioneringsmodellerne. Hvis ikke disse justeringer foretages, vil det øge manglen på arbejdskraft, siger Kasper Munk Rasmussen.
