Brugte tegl fra kirkegårdsmur indrammer nybyggeri på Bispebjerg

Der er tænkt bæredygtighed ind overalt i det nye Uddannelsescenter Bispebjerg. Her er f.eks. valgt mindre CO2-krævende løsninger som vil kunne ses både inde og ude.
Bygning i røde mursten pakket ind i stillads
Det nye uddannelsescenter på Bispebjerg Hosiptal får skalmur af brugte mursten fra en mur, der tidligere har stået på Bispebjerg Kirkegård. Dermed falder bygningen ind i den eksisterende bygningsmasse på hospitalsgrunden.

Den frivillige bæredygtighedsklasse ligger til grund for opførelsen af et 2.450 kvadratmeter uddannelsescenter på Bispebjerg Hospital, som bygherren Region hovedstaden har udviklet i samarbejde med BBP Arkitekter og rådgivende ingeniør Dominia. Totalentreprenør er Skou Gruppen.

Her er bl.a. benyttet bærende konstruktioner i træ (CLT), genbrugstegl, hydraulisk kalkmørtel.

Læs også

Hospitalsbyggeri til 1,4 mia. kr. er klar til de første patienter

Det har været vigtigt for bygherren at en større grad af bæredygtighed ikke kommer til at stå i vejen for, at det nye uddannelsescenter falder naturligt ind blandt de øvrige bygninger på det gamle hospital.

Mursten fra lokal kirkegårdsmur

Referencen til de gamle hospitalsbygninger sikres ved, at skalmurene etableres efter samme principper som de oprindelige bygninger i området. Murstenene er også tilsvarende. De kommer fra en nedlagt mur på Bispebjerg Kirkegård. Senior projektleder i Region Hovedstaden, Michael Jørgensen, fortæller:

Foto indefra hvor de bærende konstruktioner i træ ses
Bærende konstruktioner i CLT, genbrugstegl og hydraulisk kalkmørtel er medvirkende til at sænke CO2-aftrykket fra den nye uddannelsesbygning .

– Det har hele tiden været vores ønske at fremme genbrug og reducere materialeforbruget i byggeriet mest muligt. En af de løsninger, som vi har fundet frem til, er også at genbruge de gamle kantsten fra området, når vi skal etablere udearealerne omkring uddannelsescenteret. Desuden bliver gamle håndtag og låsekasser, som Bispebjerg Hospitals viceværter har indsamlet igennem årene, sat i dørene frem for nye, siger han og tilføjer:

Læs også

Inden nye BR-krav: Guider byggefolk til større viden om ressourceforbruget

– Genbrug af kantsten, håndtag og låse var ikke med i projektet fra starten, men Skou Gruppen har hele tiden været positive over for vores ideer og tilpasser arbejdet derefter.

Plads til 200 personer

Uddannelsescenter Bispebjerg kommer til at huse et auditorium med plads til 200 personer. Dertil kommer 12 undervisningslokaler og en ’dagligstue’ med plads til 100 personer samt et stort fællesareal.

Foto indefra hvor der bærende træelementer i både loft og væg ses
Der bliver plads til 200 personer i auditoriet.

Ifølge SMART, Byggefaktas database over bygge- og anlægsprojekter, skal der indenfor byggefeltet etableres 90 parkeringspladser. Dermed opretholdes det nuværende antal parkeringspladser på grunden. Dertil skal der etableres de til bygningen hørende udearealer med belægning, beplantning, belysning mv. Projektet er her anslået til 60 mio. kr.

Læs også

Det regner med rammeaftaler hos Skou Gruppen

Nybyggeriet blev sat i gang i maj 2023 og forventes at stå færdigt i starten af 2025.

Relateret indhold