Jeg siger ikke, at vi skal bygge mange flere højhuse. Men jeg siger, at de mange højhuse i træ, der er skudt op i store dele af verden – også herhjemme – er god nyt for klimaet. Det overbeviser nemlig om, at træ kan levere noget, som vi har troet, at kun klimatunge materialer som stål og beton kan levere.
Sådan siger direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark, som inden for det sidste år har været med til at levere to højhusbyggerier, nemlig TRÆ i Aarhus på 13 etager og klimalaboratorium på DTU i Lyngby på 7 etager.
Fælles for begge byggerier er høje klimaambitioner, hvor beton og stål som bekendt ikke kan være med.
– Vi skal nemlig ikke bare tænke på CO2-reduktion, men også på byggeriets ressourceforbrug. Træ er et organisk materiale og dermed en fornybar ressource, der optager luftens CO2 under væksten og binder kulstoffet i det træ, der fx nu står i 13 etager på havnen i Aarhus. Det viser, at træ har en CO2-faktor, der sætter energikrævende processer med højovne og kalkbrænding til henholdsvis stål- og betonproduktion skakmat, siger Per Thomas Dahl.
Traditioner nedbrydes
Danmark har historisk – i modsætning til byggeskikken i vores nabolande – satset på CO2-tunge materialer som stål, beton og tegl. Materialer, der alle er skabt af såkaldte gravede, forgængelige materialer, der kræver enorme mængder procesenergi for at blive til byggematerialer. Det faktum bør få skeptikere til åbent at anerkende de vide grænser, der er for træbyggeri og som viser sig i det ene eksempelbyggeri efter det andet. Det håber i al fald CLT Denmark sammen med byggeriets grønne organisationer.
– Vi skaber i disse år vished om, at vi kan arbejde med organiske materialer i store skalaer. Byggeri i træ er med andre ord ikke bare sommerhuse, spejderhytter og carporte. Det er simpelthen et godt alternativ som konstruktionsmateriale, når det handler om montagebyggerier, hoteller og domiciler og institutioner som skoler og sygehuse med de krav til funktionalitet, de hver især stillet til et moderne grønt byggeri, siger Per Thomas Dahl og tilføjer:
– Men også bevaring og øget transformation af eksisterende byggeri er markeder, der er interessante for anvendelse af CLT. VI har været med til den omfattende restaurering af Nyborg Slot, og jeg vil også fremhæve de muligheder for transformation, hvor det relativt lette CLT uden problemer kan bygge etager ovenpå eksisternede byggeri. Her er et kæmpepotentiale at udfordre i de større byer. CLT Denmark har vist eksempler herpå på Holmen i København.
Grønt byggeri gror
Fremtidens byggematerialer skal altså i langt højere grad skabes af groede materialer, organisk stof, og det er nødvendigt i størst mulige omfang at erstatte de forgængelige ressourcer, der graves op af jorden af den simple grund, at vi jo ikke har ubegrænsede ressourcer til rådighed.
– Nu opbygger vi en tradition for træbyggeri i Danmark efterhånden som der sker anerkendelse af, at træ kan stort set det samme som beton og stål. Vi viser med kombinationen af CLT og limtræ en dansk offentlighed, at træ ikke kun er pyntelister eller forskalningsbrædder, siger Per Thomas Dahl.
Plusgevinster
I CLT Denmark er det kommert som en positiv overraskelse, at træ ud over de grønne egenskaber også har vist sig overlegen i forhold til formbarhed en hurtig og effektiv byggeproces og det rigtig gode indeklima, som brugerne oplever ved at bo i naturlige materialer, der tiltaler øjet og dufter godt.
– Vi har ikke blot bygget i højden for at vise, hvad træbyggeri kan. Vi vil fortsat gerne byde ind på den type projekter, fordi de faktisk klart dokumenterer, at træ på mange måder er de tunge konstruktionsmaterialer overlegen, siger Per Thomas Dahl og uddyber:
– Da vi byggede TRÆ i Aarhus begyndte CLT-processen i Vejle med præmontering af stålbeslag, så byggeriet på den begrænsede plads på Aarhus Havn kunne realiseres med right-on-time-levering og en smidig monteringsproces. Gamle betonsjak fik her læring om, at styrke og vægt ikke følges ad. CLT-elementer vejer en femtedel af et betonelementer men har tilsvarende styrkeegenskaber. Så lette og håndterbare elementer er ikke blot en gave til montørerne, det er også en gevinst i forhold til transport og logistik.
CLT i ild og vand
Verdens højeste træbygning er på 25 etager og er rejst i Milwaukee i Wisconsin. Det er bygget af CLT og limtræ som bærende konstruktioner.
Men hvad nu med brand og fugt? For når man taler om træ i byggeri, er der altid nogle spørgsmål, der trænger sig på. Kan et højhus på 25 etager leve op til de samme brandsikkerhedskrav som stål og beton? Og hvad med det danske klima? Er det simpelthen ikke for fugtigt til, at man kan styre en byggeproces med den høje risiko for, at regn og slud bare pisker ind på søjler og dæk i store stræk af byggeprocessen?
– Det er relevante spørgsmål. Men det korte svar er, at hvis træbyggeri ikke lever op til fx brandkravnene, så ville byggeriet ikke blive tilladt. CLT reagerer under brand ved at danne en forkullet overflade, som meget længe hindrer ilden i at svække konstruktionen, fortæller Per Thomas Dahl, som også anerkender bekymringen over fugt.
– Vi har i CLT et meget massivt produkt med en næsten konstant fugtighed på 12 procent. Men når vi bygger, tager vi for en sikkerheds skyld forholdsregler og dækker ind med folier og sørger fx for at påføre endetræ voks, så der ikke optages fugt på udsatte steder i byggeprocessen.
CLT gevinsten kan dobles
En anden indvending, som CLT Denmark støder på er mængden af træ som forbruges. Og det er oplagt, at højhuse bruger rigtig meget træ til de bærende konstruktioner, der netop skal bære meget. Men træ er let og limtræ sammen med CLT er massive materialer og fylder ikke mere end tungere konstruktionsmaterialer. Derfor er massivtræ klimamæssigt det bedste valg.
– Nogen har beregnet, at hvis man anvendte en organisk ressource som træ i alt nybyggeri, ville vi kunne doble op på CO2-reduktionen. Træet optager og lagrer nemlig CO2 i et omfang, der i Danmark svarer til CO2-udledningen fra forbruget af beton hvert år, slutter Per Thomas Dahl.
