Reformudspil er ’ambitiøst’, men tænder også advarselslamper

DI ser flere positive elementer i regeringens udspil, men advarer mod at ændre diplomingeniør- og bygningskonstruktøruddannelsen. Hos FRI er man bekymret.
Fem unge mennesker, set ovenfra, sidder på en trappe.
Hos DI advarer man mod at ændre på uddannelserne til diplomingeniør og bygningskonstruktør, som i forvejen fungerer godt. Foto: Gettyimages.

Hos DI kalder man regeringens nye reformudspil for ’ambitiøst’ og roser den for at ville gøre det lettere og mere attraktivt at videreuddanne sig hele livet – bl.a. ved etablering af efter- og videreuddannelsesforløb uden deltagerbetaling:

– Vi skal alle sammen uddanne os hele livet, og der kan deltagerbetaling i nogle tilfælde være en barriere. Det gælder især for faglærte, som gerne vil videre til akademiniveau. Derfor er det godt, at regeringen har fokus på den del, siger underdirektør Mikkel Haarder.

Læs også

Regeringen: 2 milliarder årligt til nyt gymnasium for fremtidens faglærte

Desuden fremhæves, at regeringen vil oprette 400 nye engelsksprogede uddannelsespladser:

– Jeg vil gerne takke ministeren for at have fokus på den værdi, internationale studerende skaber. Og så er det særligt godt, at pladserne skal oprettes inden for STEM-området, hvor der virkelig er efterspørgsel i erhvervslivet.

Dog indebærer udspillet, at professionsbacheloruddannelserne forkortes med 15 ECTS – hvilket også gælder uddannelser til diplomingeniør og bygningskonstruktør – og det får imidlertid advarselslamperne til at blinke.

Læs også

DI: Flere unge vil være ingeniører, men der er et problem

Mikkel Haarder påpeger, at uddannelserne har lav ledighed og er meget efterspurgte i virksomhederne, og særligt diplomingeniøruddannelserne har allerede en velfungerende overbygning i form af civilingeniøruddannelsen, lyder det:

– Vi skal passe på med at lave om på noget, der fungerer. I dag findes der nogle meget veltrådte stier ift. at blive diplomingeniør og læse videre til civilingeniør. Det er en stor succes, og derfor skal det ikke bare laves om. Der skal være plads til at tage hensyn til uddannelser, der fungerer, siger Mikkel Haarder.

Bekymret, men ikke decideret afvisende

Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, bringer udspillet bekymring uden, at adm. direktør Henrik Garver vil stille sig decideret afvisende over for det:

– Vi er bekymrede. Men vi vil ikke skyde forslaget ned fra dag ét. Det indeholder også nogle perspektiver, der potentielt kan styrke STEM-området, når vi ser på de første udmeldinger. I Foreningen af Rådgivende Ingeniører kommer vi derfor til at gennemgå konsekvenserne af forslaget, ift. hvordan det påvirker de uddannelsesveje, der kan føre et ungt menneske frem til en karriere i en rådgiver- og ingeniørvirksomhed. Med de rigtige værktøjer i rygsækken.

– Forslaget er så gennemgribende, at vi ikke finder det passende at komme med en automatreaktion, blot fordi det er vidtrækkende, men et af de afgørende elementer, jeg umiddelbart kan se mangler, er, at der etableres en ny national naturvidenskabsstrategi, der kan sætte en retning for samfundet, og for uddannelsesområdet, i de kommende 8-10 år – som det har været tilfældet med den strategi, der netop er udløbet.

Relateret indhold