Tester biokul i byggematerialer: ”20 % af cementen i beton kan erstattes”

Teknologisk Institut er i gang med et nyt udviklingsprojekt, som undersøger muligheden for CO2-besparelser ved at anvende biokul i produktionen af letvægtsbeton og i spånplader.
Fra Teknologisk Institut lyder, at en stor udfordring ved spånplader er emissionen af formaldehyd, som stammer fra den type lim, der anvendes, og som er en skadelig flygtig organisk forbindelse (VOC). Fra Teknologisk Institut forventes, at biokul pga. sin porøse struktur vil virke som aktivt kul og kunne absorbere og binde formaldehyd og andre problematiske VOC’er fra luften og derved forbedre den indendørs luftkvalitet.

Byggeindustrien skal som bekendt reducere sit CO2-aftryk, og derfor har Teknologisk Institut nu sat fokus på mulighederne for anvendelse af biokul i byggematerialer.

Det sker i udviklingsprojektet Charbuild, der udføres i samarbejde med Stiesdal SkyClean, Leth Beton og Kronospan, og som er finansieret af Inno-CCUS-partnerskabet, der er støttet af Innovationsfonden.

– Projektet har til formål at demonstrere potentialet ved at anvende biokul som en essentiel komponent i byggematerialer. Dette vil ikke kun reducere CO2-aftrykket, men også spare på naturlige ressourcer og forbedre den indendørs luftkvalitet, siger projektleder Nina Marie Sigvardsen fra Teknologisk Institut.

– I projektet vil vi specifikt undersøge brugen af biokul i letvægtsbeton og spånplader uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Læs også

Branchen vil mere klimavenlige materialer – men ikke for enhver pris

Letvægtsbeton anvendes bredt i konstruktioner for at reducere vægten og forbedre isoleringsegenskaber:

– Ved at erstatte en del af betonens traditionelle tilslag af letvægtsklinker med biokul kan CO2-aftrykket reduceres markant, hvilket vil blive præciseret ved hjælp af en livscyklusanalyse, forklarer Nina Marie Sigvardsen

Om biokul

  • Biokul er betegnelsen for kulstofbaserede materialer, der er produceret ved varmebehandling af organisk materiale ved høje temperaturer under iltfattige forhold.
  • Selve processen betegnes som pyrolyse, og i denne proces omdannes rundt regnet halvdelen af kulstoffet i restproduktet til biokul, mens den anden halvdel ender som pyrolysegas.
  • Biokul er et stabilt materiale, som kun nedbrydes meget langsomt, og den halvdel af kulstoffet, der bliver til biokul, er dermed effektivt fjernet fra atmosfæren.
  • Materialet har en høj porøsitet og er kemisk stabilt, hvilket gør det velegnet til mange anvendelser, herunder som jordforbedringsmiddel i landbruget, til spildevandsbehandling og, hvad der afprøves i dette projekt, som komponent i byggematerialer.

Kilde: Teknologisk Institut.

Hun uddyber:

– Forskning har desuden vist, at op til 20 % af cementen i beton kan erstattes med biokul uden at kompromittere de mekaniske egenskaber, samtidig med at den termiske isolering forbedres.

CO2-reduktion på 35.000 ton om året

Byggesektoren bidrager med ca. 10 % af Danmarks samlede CO2-udledning. Det svarer til omkring 6,3 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2020.

Ifølge Teknologisk Institut vil en udbredt anvendelse af biokul i produktionen af vægelementer af letvægtsbeton i Danmark potentielt kunne reducere disse udledninger med op til ca. 35.000 ton om året.

I projektet vil der blive udført en livscyklusanalyse for at præcisere CO2-gevinsten, der kan opnås ved anvendelse af biokul som delmateriale i letvægtsbeton.

Relateret indhold