Materialeudfordringer
- Erfaringerne med design for adskillelse af betonelementer er forholdsvis begrænsede. I modsætning til andre byggematerialer, er arbejdet med design for adskillelse af betonelementer forholdsvist nyt og samtidig meget kompliceret. Det er nødvendigt at tænke ind i designet, at elementer og samlinger skal kunne holde til samling, adskillelse, transport og gensamling uden der gås på kompromis med holdbarhed og sikkerhed. Samtidig er der en række krav til bærende betonelementer i Eurocode 2, som skal opfyldes.
- Et alternativt til genbrug af hele betonelementer, er genanvendelse af nedknust beton, som tilslag i ny beton. Den nedknuste beton, har egenskaber fra både cementpastaen og de oprindelige tilslag og det kan give nogle nye udfordringer, som det er nødvendigt at være opmærksom på. Med den gældende lovgivning, er det i dag kun tilladt at bruge nedknust beton i beton til passiv miljøklasse.
- Træ anvendes bredt i byggeriet. I en genanvendelsessituation kan man skelne mellem træ brugt indendørs og udendørs, og man kan yderligere skelne mellem massivtræ og pladematerialer som krydsfiner, spånplader, MDF og lign.
- Indendørs træværk er som udgangspunkt rent træ ? altså ikke imprægneret – der kan genbruges direkte, enten i sin oprindelige form eller som kan neddeles til feed for eksempel spånplader. Pladematerialer er ligeledes ikke-imprægnerede produkter, men indeholder bindemateriale i form af lime af forskellig karakter. Pladematerialer kan afhængigt af deres tilstand genbruges i deres oprindelige form, eller de kan neddeles igen som feed til nye spånplader.
- Vinduer er et sammensat produkt, og bliver derfor også en sammensat affaldsfraktion, der består af mange forskellige materialer. Genanvendelsespotentiale anses for at være stort, både for gamle og nye vinduer. I de gamle vinduer er genanvendelsespotentialet for glas/ruden dog større end for ramme/karm, ofte grundet kontakt med PCB. I nyere vinduer anses genanvendelse af ramme/karm at være nemmere end genanvendelse af ruden, da der kan være brugt forskellige belægninger og tilsætningsstoffer i glasset for at opnå forskellige egenskaber, såsom højere lystransmittans, bedre isoleringsevne og så videre.
- Kilde: Teknologisk Institut
Byggeriet har en lang levetid og det, at vi kender vores materialer og kan spore dem, er en forudsætning for, at vi kan bruge byggeaffaldet igen. I dag oplever vi fx store udfordringer med PCB og asbest i byggeriet. Ofte bliver problemstillingen overset og folk kan blive udsat for miljøfarlige stoffer uden at vide det.
Katrine Hauge Smith arbejder til daglig på Teknologisk Institut, med blandt andet miljøfarlige stoffer i byggematerialer. Hun understreger, at det er essentielt at have stor viden om de forskellige byggematerialer, når man tænker cirkulært i branchen, og mener desuden, at en løsning på de cirkulære udfordringer kan være at etablere et bygningspas, der skal sikre, at viden om materialer og kemiske stoffer anvendt i byggeriet bevares gennem dets levetid.
– Et bygningspas er et sæt af data om bygningen, som fortæller affaldsplanlæggeren, hvad der skal tages højde for i nedrivningen. Bygningspasset kan indeholde informationer om materialer og produkter anvendt i byggeriet, samt hvorhenne i byggeriet de forskellige materialer er indbygget. Fordelen ved indbygget sporbarhed er, at det bliver muligt at få oplysninger om materialet og dets kvalitet, både inden og efter nedrivning, forklarer Katrine Hauge Smith.
