En million arbejdstimer uden ulykker

Gråkjær fejrer 170.000 arbejdstimer på Aarhus Letbane og samlet en million arbejdstimer uden en eneste arbejdsulykke på Gråkjær Erhvervs byggepladser.
Det er næsten tre år siden Gråkjær sidst oplevede en arbejdsulykke.
Det er næsten tre år siden Gråkjær sidst oplevede en arbejdsulykke.

For nyligt blev det markeret på CMC byggepladsen, Aarhus Letbane, at man har arbejdet 170.000 timer uden uheld. Det er dog ikke et enkeltstående tilfælde. Sikkerheden har topprioritet på alle Gråkjærs byggepladser. I snart tre år har der ikke været en eneste arbejdsulykke på Gråkjær Erhvervs byggepladser.

– Vi er meget stolte over dette, men det vil ikke blive en sovepude, da vi ønsker at forbedre statistikken. Vi har målrettet fokus på området, ved hele tiden at holde vore kompetente medarbejdere opdateret på området, for sikkerheden er utrolig vigtig for os – både når det gælder vore egne ansatte, men i lige så høj grad når det gælder vores underentreprenører, siger regionsdirektør i Gråkjær Erhverv, Claus Navntoft.

Styr på sikkerheden

At Gråkjær nu kan markere en miollion arbejdstimer uden ulykker skyldes netop denne målrettede indsats for at forhindre ulykker.

– Det er næsten tre år siden, vi havde en arbejdsulykke, men vi skal heldigvis meget længere tilbage for at finde alvorlige arbejdsulykker. Det er dejligt at se at vores indsats virker – og det giver håndværkerne på pladsen ro at vide, at når de arbejder for os, er der styr på sikkerheden, siger Claus Navntoft.

Faste sikkerhedsprocedurer er en del af forklaringen på den gode sikkerhed på Gråkjærs byggepladser. Men det er ikke det eneste:

– Ud over vore normale sikkerhedsprocedurer afholder vi også jævnlige fællesarrangementer for alle involverede på pladsen. Fællesspisning er en god og uformel platform til at uddele ris & ros, samt at bringe aktuelle temaer op – så som sikkerhed. Det er én af de metoder, vi anvender for at finde frem til fælles forståelse og deltagelse i sikkerhedsarbejdet, som er så vigtig for os, da vi også har erfaringer med at sikkerhed ofte er lig med en velfungerende og harmonisk byggeplads. Det er jo i sidste ende er til gavn for os alle, forklarer Claus Navntoft.

Det er næsten tre år siden, vi havde en arbejdsulykke, men vi skal heldigvis meget længere tilbage for at finde alvorlige arbejdsulykker.

Relateret indhold