På overfladen kan det virke, som om Beretning om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane blot er en af de analyser, der er lavet kilometervis af og står og samler støv på en eller anden ministeriehylde. Men denne gang kan det reelt være en ueksploderet bombe under det københavnske letbaneprojekt, der på det seneste er rejst alvorlig kritik af.
Statsrevisorerne kritiserer nemlig ministeriet i kraftige vendinger for ikke at have haft styr på ret meget af anlægget af den århusianske letbane, som er blevet 700 millioner kroner – cirka 60 procent – dyrere end budgetteret.
Jeg vil sikre, at vi ikke i København igen begår samme fejl, som det skete i Århus.
Villum Christensen Transportordfører, Liberal Alliance
Uprofessionelt ministerium
Statsrevisorerne finder det blandt andet utilfredsstillende, at Transportministeriet har deltaget i anlægget af Aarhus Letbane uden at udvise den professionalisme og det aktive ejerskab, som man må forvente på baggrund af ministeriets erfaringer med anlægsprojekter og selskabsledelse.
Statsrevisorerne finder det også utilfredsstillende
at Transportministeriet ikke vurderede, om letbaneprojektets anlægsbudget og reserver var tilstrækkelige til at gennemføre projektet, inden staten indtrådte i interessentskabet.
at Transportministeriet ikke i tide sikrede sig tilstrækkelige oplysninger om projektets økonomi, men eksempelvis godkendte, at selskabet i foråret 2013 igangsatte de første større anlægsarbejder for 250 millioner kroner, inden der var etableret en kompetent bygherreorganisation og overblik over projektets økonomi.
at Transportministeriet hverken i 2012 eller i 2013 har givet Folketinget en status for letbaneprojektet, der indeholdt oplysninger om, at det var usikkert, om budgettet kunne overholdes.
Alt skal tælles med
Villum Christensen siger til Dagens Byggeri, at de nye oplysninger fra statsrevisorerne helt sikkert betyder, at letbanen ved Ring 3 ikke vedtages, før der er fuldstændig sikkerhed for den samlede økonomi. En række af de kritiske bemærkninger kan nemlig overføres med spørgsmålstegn ved det københavnske projekt:
– Når der er mange partnere, så vil der altid være risiko for at ansvaret forplumres, og det ser vi med al tydelighed i Århus-projektet. Vi har spurgt igen og igen til økonomien, og det er meget svært at få et overblik over de bidrag, som kommunerne bidrager med sideordnet. Men alt skal jo tælles med for at kunne regne samfundsøkonomi på projektet. Det skal jo ikke afgøres af, at der er mange, som finansierer projektet, siger Villum Christensen.
Skal ikke gentages
Han peger videre på, at der mangler en samlet bygherreorganisation, som kan bevare overblikket:
– I forvejen er der et negativt afkast af letbaneprojektet på otte milliarder kroner, så snoren skal også være kort for budgetterede ekstraomkostninger. I organisationen bag det københavnske letbaneprojekt indgår 11 borgmestre, regionen og staten, og det er staten, der i sidste ende risikerer at skulle punge ud, hvis hele projektet skrider. Jeg vil sikre, at vi ikke i København igen begår samme fejl, som det skete i Århus. Der skal sættes flueben ud for alle de problemer, som er oplistet i beretningen fra statsrevisorerne. Så kan det blive svært at få en økonomi til at se fornuftig ud. Vi lever ikke op til vores ansvar, hvis vi bare kører videre, som mange borgmestre ønsker det, siger Villum Christensen, der samtidig understreger, at staten ikke bliver forpligtet til projektet, før kuverterne med tilbuddene er åbnet.
Forligskredsen bag projektet i København er på Villum Christensens initiativ indkaldt 12. maj for at drøfte den alternative BTR-løsning, som har en langt bedre driftsøkonomi end letbanen.
