Bygningsstyrelsen suspenderer otte medarbejdere. Kemp & Lauritzen A/S suspendere fire.
Det skriver de respektive parter i to pressemeddelelser, som netop er sendt ud. Det skyldes, at man netop er blevet opmærksomme på, hvad der forekommer at være uregelmæssigt indkøb af IT-udstyr i forbindelse med en serviceaftale mellem Bygningsstyrelsen og Kemp & Lauritzen.
Bygningsstyrelsen har efter rådgivning fra Kammeradvokaten på den baggrund suspenderet otte medarbejdere. Bygningsstyrelsen har aftalt med Deloitte, at de nu vurderer styrelsens godkendelsesproces for fakturaer.
Bygningsstyrelsen er i tæt dialog med Kemp & Lauritzens øverste ledelse om håndteringen af sagen, som også omfatter medarbejdere hos Kemp & Lauritzen.