Tempoet i byggebranchen er højt, og det mærker Gråkjær A/S. Gennem det seneste år har virksomheden opbygget den største ordrebeholdning i virksomhedens 45 årige historie. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
– Vi ser både tilbage på og ind i et nyt regnskabsår, hvor vi ser lyst på fremtiden, siger administrerende direktør Jan Larsen og fortsætter:
Det betyder, at vores investeringer bærer frugt. De erfaringer vi har, efter at have opført over 4000 byggeprojekter, sætter vores kunder stor pris på, så vi har travlt på såvel tegnestuen, projekteringsafdelingen som på byggepladserne.
Jan Larsen – direktør i Gråkjær
– Det betyder, at vores investeringer bærer frugt. De erfaringer vi har, efter at have opført over 4000 byggeprojekter, sætter vores kunder stor pris på, så vi har travlt på såvel tegnestuen, projekteringsafdelingen som på byggepladserne.
Boligbyggeri i storbyerne
Erhvervsdivisionen har gennem de sidste to år opført boligprojekter for investorer. Byggerierne er hovedsagligt i København, og det er årsagen til at virksomheden har lavet kontor i hovedstaden. Det drejer sig om såvel ungdoms-, leje- og luksusboliger. De mere end 1000 boligenheder, som Gråkjær har opført, skal være med til at afhjælpe den store efterspørgsel, der er efter et godt sted at bo i København og andre større byer.
Erhvervsdivisionen gennemfører desuden projekter for det offentlige på undervisnings- og idrætsområdet samt domicil- og produktionsbyggeri til erhvervslivet over hele Danmark.
Gråkjær A/S består af tre dele, hvor den ene beskæftiger sig med byggeri, mens de to andre har aktiviteter inden for landbrug og landbaserede fiskeopdrætsanlæg.