Ved årsskifter er Håndværkerfradraget blevet genindført, og det betyder, at danskerne frem til 2027 kan søge om at få del i puljen på 300 mio. kroner målrettet “grøn istandsættelse af hjemmet eller fritidsboligen” ifm. f.eks. energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring.
Håndværkerfradraget vender tilbage – stor glæde hos DI og SMVdanmark
Og det har flere boligejere planer om at benytte sig af, viser en ny spørgeundersøgelse foretaget af analysevirksomheden YouGov for ejendomsmæglerkæden Home.
Næsten hver femte boligejer – 19 % – svarer her, at de har planer om at gøre brug af håndværkerfradraget i 2025 til forbedringer på deres ejerbolig. Ca. 42 % svarer ’måske’ i undersøgelsen blandt 1.070 boligejere:
Det vil sige, at 250.000 boliger har udsigt til et løft i det nye år, når man spørger ejerne, mens andre 530.000 ejere af landets ca. 1,3 millioner ejerboliger er i overvejelse.
Håndværkerfradrag? Nu? Seriøst?
Med fradraget kan boligejere trække udgifter på op til 8.600 kroner fra i skat næste år. Fradraget kan kun bruges på arbejdsløn, ikke materialer. Ægtefæller og samlevende har hvert sit fradrag uanset hvem af dem, der har betalt regningen.
Undersøgelsen viser, at 28 % af boligejere vil bruge det nye håndværkerfradrag til udskiftning af vinduer/ruder, 22 % på isolering af ydervægge og 18 % vil bruge det på udskiftning af yderdøre eller terrassedøre.
Udvider tilskudspulje: Tusindvis af ekstra energiopgaver venter håndværkerne i 2025
Arbejde på varmeanlæg – som f.eks. varmepumper, fjernvarmeunits, el-vandvarmere – kommer ind på 4. pladsen, og trods voldsommere regnmængder kommer installation eller forbedring af afløbsinstallationer eller dræn – f.eks. kloak, dræn, regnvandsfaskiner, højvandslukkere – ind som nr. 5.
17 % har svaret ’ved ikke’ i undersøgelsen.