I en tid hvor klimakrisen kalder på handling, og hvor bæredygtighed er blevet en fælles ambition, står vi over for en udfordring, der ofte gemmer sig bag facader og interiør:
Vores brug-og-smid-væk-kultur lever i bedste velgående både hjemme hos os selv og på kontoret. Denne kultur, præget af kortvarig brug og hurtig kassering af produkter, har dybe rødder i vores forbrugsmønstre, men konsekvenserne er alvorlige, både for miljøet og samfundet.
En klimasynder i forklædning
Danmark er kendt for sin grønne profil, men virkeligheden fortæller en anden historie. Ifølge Eurostat producerer Danmark mere affald per indbygger end noget andet land i EU – hele 845 kg årligt, hvilket er markant over gennemsnittet på 505 kg. Og allerede 11 uger inde i året har vi i Danmark opbrugt vores andel af de ressourcer, som kloden kan genskabe på et år.
Et byggestop er ikke hele svaret på samfundets problemer
Overforbruget er ikke blot et miljøproblem, men også et symptom på en kultur, hvor det nye ofte prioriteres over det eksisterende. Brug-og-smid-væk-kulturen har desuden sat sig tungt i vores bygninger – ikke kun i private hjem, men også i kontorlandskaber, erhvervsbyggeri og det offentlige rum.
En kultur med konsekvenser
Vi kan ofte overbevise os selv om, at det er uskyldigt nok at udskifte et køkken, som stadig fungerer, fordi stilen ikke længere passer til tidens smag. Den samme tankegang tager vi med os på arbejde.
Jeg hører ofte historier om erhvervsudlejere, som mener at et lejeskift er lig med en væsentlig ombygning af lejemålet. Eller lejere af boligmål, som gerne vil bo i et hus eller en lejlighed med historie, men man skal helst ikke kunne se, at der er andre som har boet der før.
Måske skyldes det, at vi forbinder det nye med kvalitet og status? Eller måske har vi svært ved at acceptere slid og patina som en del af æstetikken?
Byggevirksomheder øger bidraget til landets sikkerhed og samfundets robusthed
Når vi ikke, for længst, har ændret kurs, så skyldes det, at der er andre ting på spil for os, både som privatpersoner og som beslutningstagere i erhvervslivet, når vi beslutter om noget skal blive eller smides væk. Det har f.eks. betydning for vores livskvalitet og oplevelse af tryghed, at vi bor på den måde, vi synes er flot, og som passer til netop os, og at opgangen og udearealerne er velholdt og pænt.
Slidt med mening
Hvis vi virkelig ønsker at arbejde for miljømæssig bæredygtighed og ændring i vores kultur, er vi nødt til at forstå, hvad der spænder ben. Det er ikke nok at appellere til den grønne samvittighed – vi må også anerkende, at andre hensyn spiller ind. Det handler om livskvalitet, æstetik, tryghed, identitet – og ikke mindst om økonomi.
For at ændre en kultur, som er så dybt forankret i vores samfund, kræver det en indsats på flere niveauer, og her er der god inspiration at hente fra vores grønne arealer, rundt om vores boliger, vores arbejdsplads og langs vejrabatter.
Her har vi nemlig på utrolig kort tid ændret vores syn på, hvad der er ”smukt”. Nu vil vi gerne se vild natur, højt græs og masser af insekter flyve og kravle vidt omkring, selv lige udenfor indgangen til vores arbejdsplads eller hjem.
Vil alle virksomheder i byggeriet overhovedet kunne overleve om 10 år?
Men hvorfor er det nu blevet ”smukt”? Det er det fordi, det er lykkedes os at indregne de klimamæssige fordele i vores opfattelse af om noget er smukt. Det skal vi også, når vi tænker på vores gamle køkkener eller slidte gulve på kontoret. Det er smukt, fordi det er meningsfuldt.
Fra mit synspunkt handler det ikke om at give afkald på komfort eller æstetik, men om at skabe en ny æstetik, hvor det meningsfulde indregnes i vores umiddelbare mening om hvorvidt noget er ”godt” eller ”dårligt”.
Tænk på det næste gang, du går forbi en frodig rabat – og tænk så på, hvordan du har det med et slidt køkken. Der er lidt vej endnu.
På Folkemødet 2025 sætter Dansk Facilities Management sammen med Konstruktørforeningen fokus på brug-smid-væk kultur. Debatten finder sted i PFA-teltet den 12. juni kl. 12.00.
