Energiselskab vil lave et stenrev ud for kendt strand i Aarhus

Aarhus Bugt får et stenrev, der skal forbedre biodiversiteten og give nye oplevelser under havets overflade.
I det røde område er det planen, at stenrevet skal laves.

Den Permanente i Aarhus med den velbesøgte badeklub kommer snart til at se forandringer. Ikke fordi badeklubbens areal skal udbygges. Men ude i vandet sker der anlægs-ændringer.   

Et stenrev skal etableres og dermed sikre en øget biodiversitet i Aarhus Bugt, ifølge Aarhus Kommune.

Livet under vandet i bugten har været udfordret igennem flere år, og derfor er det til stor begejstring for borgmesteren.

Læs også

Halvdelen af alt byggeri udskydes: Den grønne omstilling kæmper

– Det her er en mærkedag for havmiljøet i Aarhus og vores indsats for at forbedre den økologiske tilstand i bugten, siger borgmester Anders Winnerskjold.

NRGi er ide-virksomheden bag initiativet. Det er også energiselskabet, der kaster penge efter projektet.

– At en lokal virksomhed som NRGi engagerer sig så aktivt i at forbedre vores natur, viser et flot samfundssind, og er samtidigt et skridt i den helt rigtige retning for at genoprette livet under havoverfladen – til glæde for dyre- og planteliv og alle os andre, siger Anders Winnerskjold.

2.000 kvadratmeter stort stenrev

Aarhus Kommune afventer svar fra Kystdirektoratet, inden de kan begynde anlægsarbejdet. Hele 2.000 kvadratmeter skal dækkes med sten, som tages fra kommunens stenbank.

– Vi håber på en positiv dialog med Kystdirektoratet, så vi både kan etablere revet og gøre området mere sikkert for havets bløde trafikanter, siger Rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang.

Revet skal i første omgang komme fisk, skaldyr, havdyr og tang til gode.

Læs også

2026 byder på stigende lejeniveauer og lav tomgang

Men der ligges i lige så høj grad på den friluftskultur, som stenrevet og dyrelivet kan være med til at skabe ved Den Permanente med blandt andet snorkling. Og det er NRGi begejstret for at kunne bidrage til.

– Vi er stolte over at kunne bidrage til et projekt, der både beskytter naturen og skaber nye fællesskaber. Et sundt havmiljø er afgørende for fremtiden – og vi tror på, at partnerskaber som dette er vejen frem, hvis vi skal sikre en grønnere og mere bæredygtig fremtid, siger Tommy Jakobsen, kommunikationschef i NRGi.

Der ønskes også at afmærke området, så der bliver forbud for sejlads med motor- og kølbåde hen over revet, ifølge Aarhus Kommune.

Relateret indhold