VVS-grossist er stadig en ‘Arbejdsplads i topklasse’

Brødrene Dahl er igen i år - for syvende gang - at finde blandt de 1857 virksomheder verden over, der har opnået certificering som 'Top Employer'.
Brødrene Dahl er hele tiden åben for nye initiativer og tiltag til at forbedre arbejdspladsen. Pressefoto.
Brødrene Dahl er hele tiden åben for nye initiativer og tiltag til at forbedre arbejdspladsen. Pressefoto.

Det er Top Employers Institute, der har tildelt certificeringen på baggrund af målinger på en lang række parametre inden for blandt andet medarbejderforhold, karriereudvikling og uddannelse. Brødrene Dahl blev første gang certificeret som Top Employer i 2016 og er siden kommet gennem nåleøjet hvert år.

– Det er en stor anerkendelse af vores arbejde at få denne certificering fra objektive øjne, siger HR-direktør i Brødrene Dahl, Thomas Juul, og tilføjer:

– Globale undersøgelser som denne er med til at udvikle os, fordi vi får inspiration fra virksomheder verden over, så vi hele tiden kan revurdere, om der er plads til nye initiativer og tiltag til at forbedre vores arbejdsplads.

Bedre trivsel under corona

Til trods for et år med corona-hjemsendelser og nedlukning af arbejdspladser landet over, er eNPS-scoren i Brødrene Dahls årlige trivselsmåling steget fra 57 i 2020 til 61 i 2021 – et udtryk for høj medarbejderloyalitet:

– Min bedste forklaring er, at vi har været agile og individuelle overfor vores medarbejdere under nedlukningen. Vi har ikke være rigide med et fast regelsæt for hjemmearbejde, men i stedet givet lederne frihed til at sætte de bedste rammer for den enkelte medarbejder. Det har gjort udslaget, siger Thomas Juul og tilføjer, at selvom den gennemsnitlige anciennitet i virksomheden er på lidt over 11 år, så er uddannelse fortsat en topprioritet:

– Der kommer stadig flere og flere elever til. Under pandemien har vi derfor skulle tænke i nye måder for at fortsætte uddannelsessporet, så det er blevet til et år med mange online-kurser inden for salg, ledelse og specialistspor.

I 2021 uddannede Brødrene Dahl 147 medarbejdere på Erhvervsakademiet, og i år er elevtallet steget til 59.

Relateret indhold