Et hullet system, der ikke i tilstrækkelig grad kompenserer for stigende priser og lønninger, har betydet, at næsten alle erhvervsskoler har mistet, hvad der svarer til ca. 1,5 mia. kroner siden 2015.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Og det bekymrer Thomas Gress, der er seniorøkonom i SMVdanmark:
– Vi står over for en massiv mangel på faglærte i fremtiden. De næste ti år forsvinder der 80.000 faglærte, uden at nogen erstatter dem, så vi er stærkt afhængige af, at vi uddanner mange flere. Men når man mister mellem 7 og 9 % af budgettet, og derfor skal finde besparelser, så vil det næsten med sikkerhed gå ud over kvaliteten af uddannelserne.
Han tilføjer:
– Eleverne får måske ikke de rigtige materialer, eller maskinen, der er gået i stykker, bliver ikke repareret hurtigt nok. Det gør det mindre lærerigt og sjovt at uddanne sig til for eksempel tømrer eller elektriker, og så får vi ikke flere til at søge erhvervsskolerne. Det er dybt problematisk, siger han.
Opfordrer til forhandlinger
For hver gang priser og lønninger er steget 100 kroner siden 2015, har langt de fleste skoler kun modtaget 91-93 kroner i kompensation. Så reelt er der år for år blevet færre penge at drive erhvervsskole for. Det er sket for 108 ud af 111 erhvervsuddannelser.
– Samtidig med at alle er enige om, at vi har stærkt brug for flere håndværkere til den grønne omstilling og energieffektivisering, så udsulter man erhvervsuddannelserne. Det er helt uforståeligt, og politikerne svigter, når de reelt skærer erhvervsskolernes budgetter år for år, siger Thomas Gress og opfordrer til, at der indkaldes til politiske forhandlinger om erhvervsuddannelserne:
– Vi mener, at der skal tilføres 2,5 mia. kroner til det her område. 1,5 mia. kroner til at lukke det hul, som der er opstået gennem flere år, og 1 mia. kroner til et kvalitetsløft. Og det kan kun gå for langsomt, siger Thomas Gress.
Har prioriteret SOSU-uddannelser
Han mener, at politikerne tydeligvis godt kan, hvis de vil, for SOSU-uddannelserne har – som de eneste – fået ekstra penge i form af et økonomisk løft på 6,4 % af taxametertilskuddet:
– Det skyldes, at politikerne har prioriteret de uddannelser – formentligt også for at se godt ud i pressen og over for vælgerne, når der har været historier om svigt og manglende pleje på plejehjem og i hjemmeplejen, siger Thomas Gress.