Siden uddannelsen Arktisk Byggeri og Infrastruktur så dagens lys for 25 år siden, har 188 studerende gennemført den og kan nu kalde sig diplomingeniør med speciale i arktiske forhold. De unge lærer nemlig at anvende al deres bygningsog ingeniørviden i en arktisk kontekst. Det er måske ikke noget stort tal, men Thomas Ingeman-Nielsen, der er lektor på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, tøver ikke med at kalde uddannelsen for en succes.
– Jeg erkender, at det er en lille uddannelse, men vi optager trods alt cirka den samme procentdel af en grønlandsk, gymnasial årgang, som man gør fra en dansk, gymnasial årgang på bygningsingeniøruddannelsen og de øvrige faglige uddannelser i Danmark. Det synes jeg egentlig er ganske flot, siger Thomas Ingeman-Nielsen, idet han føjer til, at mange af de grønlændere, der gennemfører uddannelsen, siden får job i Grønland.
Mange vender hjem til Grønland
Uddannelsen henvender sig både til unge med en grønlandsk, gymnasial baggrund og unge med en dansk, gymnasial baggrund, men netop fordi befolkningsgrundlaget i Grønland er forholdsvis begrænset, glæder han sig over, at mange af de unge vender hjem for at bidrage til samfundet. Det er da også en uddannelse, man er glad for i Grønland, hvor der er brug for al den arbejdskraft, man kan skaffe med en faglig bygnings- eller ingeniørmæssig uddannelse.
– På mange af de andre tekniske uddannelser er de unge fra starten nødt til at flytte til Danmark. Det betyder, at de både bliver revet ud af deres vante familiemæssige, sociale og kulturelle hverdag samtidig med, at de skal vænne sig til at modtage undervisning på universitetsniveau i stedet for traditionel klasseundervisning. Det har betydet et relativt stort frafald blandt de grønlandske studerende i Danmark, fortæller Thomas Ingeman-Nielsen.
En meget fleksibel uddannelse
Han føjer til, at flere af de grønlændere, der rent faktisk har gennemført deres uddannelse i Danmark, har stiftet familie og derfor ikke er vendt tilbage til Grønland, så alt andet lige kan uddannelsen Arktisk Byggeri og Infrastruktur altså bedømmes på to parametre. Nemlig hvor mange, der rent faktisk gennemfører uddannelsen, og hvor mange, der bruger deres evner og kunnen til gavn for det grønlandske samfund.
– Vores uddannelse er meget fleksibel. Den er bygget op således, at de tre første semestre afvikles i Sisimiut, hvor de grønlandske unge er i vante omgivelser i en grønlandsk kontekst. Siden går turen til Danmark, hvor der afvikles to semestre med avancerede, ingeniørfaglige fag, og dernæst følger et halvt års praktikophold i en arktisk virksomhed inden et semester med tilvalgsfag. Både dette og praktikophold kan ske i Grønland, Canada eller f.eks. Norge, uddyber Thomas Ingeman-Nielsen.
Det arktiske eventyr lokker
Afslutningsvis følger et afgangsprojekt i samarbejde med en virksomhed i den arktiske region, hvor mange vælger Grønland. De unge kan altså vælge at lægge størstedelen af uddannelsen i Grønland og kun være et enkelt år i Danmark, og det samme kan de danske unge, der vælger uddannelsen. Ofte har de dog en anden tilgang, fordi de ikke blot er interesseret i de bygge- og anlægstekniske aspekter af uddannelsen, men også eventyret i Arktis.
– Der er ikke grundlag nok til at afvikle uddannelsen udelukkende for grønlandske studerende, så derfor er den bygget op, så den også taler til danske studerende. Vi har desuden haft færinger, islændinge og en enkelt nordmand på uddannelsen, og netop den blandede sammensætning er med at give en god dynamik, forklarer Thomas Ingeman-Nielsen.
Samarbejde med flere partnere
Han glæder sig som nævnt over de mange unge, der vender tilbage til Grønland. Han har undervist på uddannelsen stort set siden, den startede, og har fulgt mange af de unge, der i dag sidder i direktørstillinger i grønlandske ingeniørvirksomheder samt andre virksomheder inden for byggeri og anlæg. Thomas Ingeman-Nielsen føler altså virkelig, at man har været med til at sætte et aftryk i det grønlandske samfund.
– Som barn boede jeg selv et par år på Grønland, og det er nok det, som for alvor har næret min kærlighed til og interesse for grønlandske samfundsforhold. Som studieleder står jeg for det organisatoriske på uddannelsen, men det er vigtigt for mig at understrege, at DTU har et tæt samarbejde med såvel Grønlands Selvstyre som KTI, Tech College Greenland, hvor man har samlet alle de teknisk faglige uddannelser i Grønland, forklarer Thomas Ingeman-Nielsen.
Styrkelse af lokale kompetencer
Selv om det er DTU, der står for det faglige indhold, har man desuden et samarbejde med en lokal følgegruppe, som vejleder om, hvad der er brug for af faglige kompetencer, når de unge er færdige med deres uddannelse, lige som man har en løbende og tæt dialog med erhvervsliv og myndigheder. Fællesnævneren er altså at styrke kompetencen i den lokale arbejdskraft, der er meget vigtig for den fortsatte udvikling af det grønlandske samfund.
– Arbejdskraft, der kommer udefra, oplever typisk en stejl indlæringskurve. Ikke nødvendigvis fagligt, men når det gælder kendskabet til det at arbejde i en arktisk region. Det er meget anderledes, både når det gælder de klimatiske forhold, der påvirker en bygge- eller anlægsproces, og når det f.eks. gælder logistik, idet det nogle steder kun er muligt at få materialer og varer med skib et par gange om året, slutter Thomas Ingeman-Nielsen.
DTU i Grønland
DTU, Grønlands Selvstyre, KTI (Tech College Greenland) og andre partnere har fejret 25-års uddannelsessamarbejde. DTU tilbyder de to diplomingeniøruddannelser, nemlig Fiskeriteknologi samt Arktisk Byggeri og Infrastruktur i Sisimiut. Derudover udbydes de to internationale kandidatuddannelser Arctic Mineral Resources og Cold Climate Engineering i samarbejde med universiteter i Sverige, Norge og Finland.
På Arktisk Byggeri og Infrastruktur bliver den studerende klædt på til at udvikle bygge- og anlægsprojekter med blik for arktiske omstændigheder. Uddannelsen er en fireårig diplomingeniøruddannelse med kurser i geotekniske undersøgelser, funderingsdesign, bygningsdesign og indeklima samt generelle ingeniørdiscipliner og logistik. Den afsluttes med et bachelorprojekt.
Uddannelsen haft 188 dimittender, hvoraf 75 er grønlændere. Den betragtes som en stor succes, idet mere end 85 % af de grønlandske dimittender bor og arbejder i Grønland. Da flere danske dimittender også er blevet boende i Grønland, har uddannelsen resulteret i, at der nu arbejder flere dimittender i Grønland, end der er optaget grønlandske studerende. Det har bidraget til kapacitetsopbygning og har øget den kvalificerede arbejdsstyrke i Grønland.
“Jeg nyder at være udenfor og udføre målinger og rigtige beregninger i stedet for kun at sidde med bøgerne. Det er det bedste valg, jeg har gjort at tage den her uddannelse. Jeg elsker det bare. Jeg overvejer at arbejde i et ingeniørfirma i Nuuk, når jeg er færdiguddannet.”
“Det er en fantastisk oplevelse at studere i Sisimiut, hvor man får lov til at arbejde i den skønne natur og være på feltarbejde og lære en masse ting. Man føler en enorm frihed her i Grønland, hvor man kan tage ud og opleve alverdens spændende ting, lige fra at køre på snescooter i fjeldene til at fiske ude på havet. Jeg håber på at komme til at arbejde med nogle spændende anlægsprojekter som f.eks. havneprojekter”
“Jeg blev lidt inspireret af min morfar, der arbejdede som tømrer. Jeg kan godt lide at arbejde med byggeri. På uddannelsen lærer vi meget nyt som i dag, hvor vi bliver klogere på at bestemme bjergarter og strukturer. Og så kan jeg godt lide, at uddannelsen begynder i Grønland. Jeg vil gerne arbejde i Grønland, hvor der er et stort behov for vores kompetencer inden for byggeriet. Men jeg har heller ikke noget imod at arbejde i et andet land.”
