Produktporteføljen er vokset og vores strategiske samarbejdspartnere har givet nye muligheder for at nå en endnu bredere kundegruppe og bidrage til hele kunderejsen – helt fra den indledende behovsafklaring over rådgivning, design og valg af endeligt gulvsystem til support ift. lovpligtig brandteknisk konstruktion og efterfølgende dokumentation.
Vild udvikling giver større værdi for wedis kunder gennem hele kunderejsen
– Over de seneste år er det specielt indgåelsen af nogle strategiske samarbejder med dygtige virksomheder, som virkelig har været game changers ift. det, som vi kan levere til vores kunder igennem hele værdikæden – fra bygherre til håndværker, fra entreprenør til slutbruger.
Det har altid været vigtigt for wedi at være tæt på kunderne.
Lasse Ervolder, Area Manager Scandinavian Regions, wedi
– Her vil jeg specielt fremhæve vores samarbejder med visualiserings-specialisterne Spark Vision og brandrådgiveren Langmach Ribe samt det nylige opkøb af wedi fra Ardex, som virkelig tilfører os nogle yderligere muskler ift. blandt andet inden for badeværelsesopbygning på betonkonstruktion og totalkoncepter med membran-systemer og meget mere.
Det tætte parløb med flere samarbejdspartnere forskellige steder i kunderejsen inden for både nybyggeri og renovation har givet wedi mulighed for at være langt mere involveret i kundernes projekter end hvis man blot er leverandør.
Spark Vision – drøm det, design det, køb det
Samarbejdet med visualiserings-specialisterne fra Spark Vision, der over en 3-årig periode løbende implementerer hele wedis produktsortiment i deres tegneprogram, Spark Blueprint, betyder, at wedi kan tilføre værdi til en lang række projekter hos kunderne på et meget tidligt stadie.
Spark Blueprint, er et professionelt design- og salgsværktøj for forhandlere af fliser og klinker – og samtidig også for den moderne entreprenør. Med Spark Blueprint tegnes et komplet bad inkl. møbler, hygiejneartikler, fliser og designoverflader på mindre end 10 minutter.
Når badeværelset er oprettet i Spark Blueprint, bliver der lavet en detaljeret specifikation, som viser hvordan badeværelset skal konstrueres samt hvor fliser og klinker skal placeres. Blueprint beregner desuden en fuldstændig liste over materialeforbrug og en samlet pris – det gør både beslutningsproces og det videre arbejde nemmere for alle involverede parter.
wedi tilbyder også at tegne og designe baderum for vores kunder og visualisere deres drømme og tanker.
wedi – gulvsystemer der matcher ethvert behov, gør valget nemt
wedis modulopbyggede gulvsystemer er udviklet, så de matcher ethvert behov hos kunderne – uanset om det er nybyg eller renovering. Den lave vægt gør således gulvpladerne særligt oplagte til renovering i eksisterende ejendomme, da det mindsker belastningen og påvirkningen af konstruktionen under vådrummet.
Gulvsystemerne er opbygget, så afløb og gulvplade er integreret i ét system, der er cnc-fræset fra fabrikken. Det giver sikkerhed for, at der altid er det rigtige fald og garanterer en 100% vandtæt konstruktion. Alle gulvsystemerne er produceret i en lang række standardstørrelser, der desuden kan specialtilpasses og klargøres til vandbåren gulvvarme fra fabrikken, hvis der er behov herfor.
Langmach Ribe – uvurderlig certificeret brandrådgivning og dokumentation
Der stilles stadig større krav til brandteknisk rådgivning og dokumentation ifm. byggeri – både hvad angår nybyg og renovering. Som følge af denne udvikling har wedi over de seneste år opbygget et stadigt stærkere samarbejde med brandrådgivnings-virksomheden Langmach Ribe med henblik på at kunne assistere wedis kunder gennem hele processen med brandteknisk rådgivning og dokumentation i form af et uvildigt brandnotat.
Innovativ produktudvikling i tæt parløb og dialog med kunderne
– Det har altid været vigtigt for wedi at være tæt på kunderne. Vi kan mærke, at det giver både os og vores kunder enorm stor værdi, når vi kommer ud og møder håndværkerne, entreprenørerne, arkitekterne og ingeniørerne – det være sig på byggepladser, kontorer, til messer osv. Her oplever vi, hvor vigtigt det er i fællesskab at se på vores produkter og løsninger, fortæller Lasse Ervolder.
-Derfor ser vi også enormt meget frem til et 2022, hvor vi igen har mulighed for at komme tættere på vores kunder rent fysisk og skabe endnu større værdi i vores kunders projekter – hele vejen fra A til Z.
Se mere her
