Den grønne omstilling er noget, vi skal forholde os til nu. Det er et stærkt signal at sende over for omgivelserne, at man aktivt bidrager til klimamæssige forbedringer, siger Mogens Lindahl-Jessen, der er Head of Sales for varebiler hos Mercedes-Benz CPH.
Reducerer driftsomkostningerne.
Der er utroligt meget vundet for virksomhederne ved at lade medarbejderne køre i en elektrisk varebil. Lavere driftsomkostninger og mindre vedligeholdelse er blandt nogle af de stærkeste incitamenter til at sætte skub i overgangen.
– I dag er elektriske varebiler som hovedregel dyrere at indkøbe, men billigere i drift. Holder man en elektrisk varebils forbrug op mod en tilsvarende dieselvarebils forbrug med de aktuelle dieselpriser og tilsvarende elpriser, afgifter og afskrivning er totalomkostningerne identiske. Så det at skifte til en elektrisk varebil ser vi ikke som en ekstraordinær investering, men tværtimod som et meningsfuldt transportalternativ, forklarer Mogens Lindahl-Jessen
Prøv det af og start i det små
For mange virksomheder kan det virke uoverskueligt at erstatte hele den eksisterende varebilsflåde med et elektrisk line-up, men en gradvis omstilling er et rigtig godt udgangspunkt for at få en succesfuld udskiftning.
– Vores tilgang hos Mercedes-Benz CPH er, at virksomheden skal give sig tid til at sætte sig ind i den grønne omstilling og få de første elektriske biler kørt ind. Nogle af de helt store spillere med store flåder, som vi er i samarbejde og dialog med, implementerer en gradvis udskiftning inden for de næste 4-5 år. Har virksomheden eksempelvis 10 varebiler, er vores bedste råd at udskifte ca. 20 % i første omgang. Start med en enkelt bil eller to, test elbilens evner af, mærk hvordan det virker for virksomheden, og om der er nogle udfordringer, som skal løses, før virksomheden bevæger sig i retning af en komplet elektrisk flåde, fortæller Mogens Lindahl-Jessen.
Mercedes-Benz CPH’s udbud af elektriske varebiler dækker over en bred pallet af små og store varebiler med eCitan, eVito og eSprinter i spidsen. Bilerne står til rådighed over flere dage ved alle lokationer i henholdsvis City (Sydhavn), Greve, Hillerød og Søborg for brugere, som vil have mulighed for at teste bilernes køreegenskaber på egen hånd.
Brugertest og kørekursus.
Mercedes-Benz CPH gør en del ud af brugertests og stiller altid op med specialiserede medarbejdere inden for anvendelse af elektriske køretøjer, hvis opgave blandt andet er at støtte kunderne i at komme rigtig godt fra start, når de beslutter sig for at gå all in på en elektrisk varebil.
Vi har specialister ansat til at drive transformationen, både for vores kunder og internt for os selv. De støtter op, giver gode råd og er med på sidelinjen. Vælger man at kaste sig ud i et køb af en elektrisk varebil, får man også et kursus i at køre bilen, fortæller Mogens Lindahl-Jessen.