Specialister i bygningsfysik og byggeteknik:
- Tommy Bunch-Nielsen er civilingeniør, direktør og partner i Bunch Bygningsfysik ApS, der er et rådgivende ingeniørfirma med speciale i bygningsfysik og byggeteknik.
- Medarbejdere fra Bunch Bygningsfysik deltager i forskningsprojekter og i udarbejdelse af Byg-Erfa blade, SBi-anvisninger m.m. og opbygger herved specialviden, som kan bruges ved rådgivning af bygherrer, entreprenører og andre rådgivere.
- Desuden er flere medarbejdere aktive som skønsmænd inden for bygningsfysik og almindelig byggeteknik.
Af Jacob Egevang
Bunch Bygningsfysik, der gennem mange år har udført rådgivning i Grønland og på Færøerne, er eksperter inden for bygningsfysik og rådgiver således om alt fra fugt og varme over energi og indeklima til statik og brand.
Virksomhedens opgaver i de arktiske egne adskiller sig ikke fra den rådgivning, Bunch Bygningsfysik yder under lunere himmelstrøg, men på Færøerne og i Grønland er problemerne med især tætning og ventilation af bygninger mere udbredte og langt mere udtalte.
– I de arktiske områder er bygningsmassen oppe mod ekstrem kulde, sne, masser af regn og kraftige vindhastigheder. Det kan få selv små utætheder på en bygning til at blive til store problemer med vand, som trænger ind og skaber fugtskader, der kan udvikle sig til skimmelsvamp, fortæller Tommy Bunch-Nielsen, der er direktør, partner og civilingeniør hos Bunch Bygningsfysik.
Bedre byggeskik
Han har i mere end 40 år bistået bygherrer, boligselskaber, virksomheder samt villaejere, og Bunch Bygningsfysik tæller i dag 14 medarbejdere, der både arbejder med syn og skøn i Danmark og i de arktiske egne, samt ikke mindst med granskning af byggerier, før de opføres.
Ifølge Tommy Bunch-Nielsen er der flere ting, man skal være opmærksom på, hvis man vil sikre korrekt tætnede bygninger i Grønland og på Færøerne. Han beskriver, hvordan den udvendige beklædning naturligvis skal være så tæt som overhovedet mulig, men pointerer også, at både vindspærre og dampspærre ofte er monteret forkert.
– Det gælder for eksempel omkring vinduespartier og i samlingerne mellem vindspærreplader, der ofte er udført i fibercement. Her fuger man typisk eller anvender særlige profilskinner og specialtape. Men ingen af tingene har effekt, hvis de ikke er monteret efter forskrifterne, hvilket vi ofte ser, at de ikke er.
Frisk luft
Et andet problem, som Bunch Bygningsfysik ofte støder på i de arktiske egne, handler om ventilation. I mange bygninger på både Færøerne og i Grønland kører ventilationssystemer på ren udsugningsventilation. Det betyder, at der via emhætter i køkkener og udsugning i badeværelser trækkes kold luft ind gennem bygningens klimaskærm.
– Det sker ofte, at man blokerer sin udluftning, fordi luften i arktiske egne jo er meget kold. Det får desværre den konsekvens, at den kolde luft i stedet finder vej ind i bygningerne gennem utætheder i facaderne og trækker en masse fugt med ind i bygningselementerne, forklarer Tommy Bunch-Nielsen og fortsætter:
– Når vandet på den måde trænger ind, sætter det sig som fugtskader på blandt andet gipsplader, og så opstår der skimmelsvamp. Dette i kombination med lavere luftskifte skader bygningen, men det skaber også et usundt indeklima, som kan påvirke beboernes og brugernes helbred.
Censor og forsker
Udover at yde rådgivning arbejder Tommy Bunch-Nielsen som censor i forbindelse med uddannelse af arktiske ingeniører i Sisimiut, ligesom han har samme rolle på DTU i Danmark. Derudover deltager Tommy Bunch-Nielsen og flere af hans medarbejdere i internationale forskningsprojekter på området.
– Jeg plejer at sige, at jeg kender mere end 25 procent af de arktiske ingeniører, som bliver uddannet i Sisimiut og Danmark, fordi jeg har været censor ved deres afsluttende eksaminer. Det er bestemt en fordel, at vi kender hinanden, når vi skal arbejde sammen om at sikre bedre byggeskik og sundere bygninger, slutter Tommy Bunch-Nielsen.