Hvad er armeringsstål?
Armeringsstål er stænger eller tråde af stål, som særligt bruges til at styrke beton. Stål har en høj trækstyrke, som beton mangler, og de går derfor godt hånd i hånd, når du skal bygge. Legeringen kan variere, ligesom stængerne eller trådene kan være belagt med et beskyttende metallag for at gøre stålet mere modstandsdygtig over for korrosion. Desuden kan du få stålet i en lang række forskellige tykkelser, så du kan få den styrke, der passer bedst til din konstruktion, ligesom du kan købe stænger, der enten er glatte eller med riller, så det sidder bedre i betonen. Tibnor tilbyder desuden muligheden for at få rustfrit armeringsstål, der bør bruges, hvis du ikke regner med at skulle bruge det sammen med beton.
Anvendelig til støbning af betonkonstruktioner
Armeringsstålet bruges først og fremmest for at styrke betonkonstruktioner, så de kan holde til mere vægt. Det er således grunden til, at det blev muligt at bygge bygninger af de størrelser og former, som man gør i dag. De højhuse, der bliver bygget i dag, er et godt eksempel på styrken af armeret beton, da det ikke var muligt at bygge så høje bygninger før i tiden. Lagerhaller og industribygninger kan desuden bygges meget større i dag takket være armeringsstålet. Desuden bruges det ofte, når du støber soklen til huset, så du på denne måde kan undgå sætningsskader på huset over tid. Det er derfor en fordel at armere soklen fra begyndelsen, så du ikke skal til at bruge mange penge på at reparere eventuelle skader, hvis jorden ikke kan bære bygningen.
Kan også bruges til at reparere sætningsskader
Har du et ældre hus, er der en sandsynlighed for, at det har fået sætningsskader, hvormed der er kommet revner i muren. Gør du ikke noget ved skaderne, kan du få problemer med fugt i hjemmet, så det er en god investering at få dækket revnerne til. Her kan du med fordel anvende armeringsstål til at udbedre og forebygge eventuelle nye skader ved at armere muren. For stålets trækstyrke gør det til et godt redskab til at holde muren sammen, så bygningen kan stå flot og uden revner i flere år endnu.