Har du derimod behov for at sikre dit hjem mod ubudne gæster eller nysgerrige naboer, findes der også glas til at beskytte dig mod dette. Tjek vores guide ud og bliv klædt på til at vælge den rette glastype til netop dine vinduer.
Energi og klimakrav til vinduer
Det har siden 2020 været et lovpligtigt krav, at alle nye vinduer skal opfylde Bygningsreglementets regler om flerlagsglas i ruderne. Det betyder, at du skal være opmærksom på at installere vinduer, som opfylder de energimæssige krav til energiforbrug og isoleringsevne.
For at gøre det nemmere for dig som forbruger er der udviklet en energimærkeordning, så du er sikker på at få købt og installeret vinduer, der opfylder de nye krav. Når du skal installere nye vinduer i din bolig, skal du vælge dem med energimærke A. Læs mere om energivinduer og få et overblik over de mest almindelige vinduer her.
Der gælder dog knap så strenge krav til installation af nye vinduer i sommerhuse eller uopvarmede bygninger, da du i disse tilfælde kan nøjes med at installere vinduer med energimærke B.
Energi og klimaruder
Forskellen på vinduer med energimærke A og B er antallet af lag af glas. De A-mærkede vinduer har tre glas, hvorimod de B-mærkede kun har to lag glas. Vinduer med energimærke A skiller sig ud ved, at hulrummet mellem de forskellige lag er fyldt ud med gasarten Argon, som har en særligt høj isoleringsevne.
Den helt store fordel ved de A-mærkede vinduer er, at de er energineutrale. Dette kommer til udtryk ved, at de på alle tider af året lukket mindst lige så meget varme ind i huset, som de lukker ud.
Vinduesglas med særlige egenskaber
Vinduesglas kan ikke kun besidde en isolerende og energirigtig effekt. På markedet i dag finder du mange forskellige glastyper, der både kan holde støj og generende varme ude.
Solafskærmende glas
Mange danske hjem er bygget ud fra et ønske om at få så meget sollys som muligt ind i boligen. Dette kan dog skabe gener særligt om i sommermånederne, hvor temperaturen i boligen kan være svær at styre. Solafskærmende glas fungerer ved at reflekterer solens varme, så du kan undgå en overophedet udestue eller en varm overetage.
Lydisolerende glas
Der er ikke noget så generende som udefrakommende støj, men det er der heldigvis råd for. Hvis du bor ud til en trafikeret vej eller tæt på et område plaget af larm, kan du installere lydisolerende glas. Glasset udmærker sig ved at holde lyde ude af din bolig, da det forhindrer lydbølgerne i at trænge ind.
Sikkerhedsglas
En indbrudstyvs foretrukne indtrængen i en bolig er via et vindue, og en af metoderne til at skabe adgang er ved at smadre ruden. Du kan sikre din bolig ved enten at installere lamineret glas eller hærdet glas. Ved at installere lamineret glas kan du indbrudssikre din bolig. Lamineret glas er nemlig vanskeligt at bryde igennem, da glasskårene hænger fast i lamineringen ved brud. En fordel ved hærdet glas er, at det beskytter mod personskade. Når glasset smadres, resulterer det nemlig i små ufarlige glasstykker frem for skarpe glasskår.
Uigennemsigtigt glas
Der kan være situationer i ens dagligdag, hvor det er rart at være fri for naboens eller forbipasserendes nysgerrige blikke. Det er muligt at installere uigennemsigtigt glas uden samtidig at skulle gå på kompromis med vinduets lysindfald i rummet.