Af Henrik Malmgreen
I Danmark er det i dag mere reglen end undtagelsen, at der bygges bæredygtigt, og det er en udvikling, som skærpede myndighedskrav er med til at understøtte.
Vi har både det lokale kendskab og kan trække på erfaringer fra andre geografier. På den måde er vores position unik, og det synes jeg forpligter, så de kræfter vi kaster ind i arbejdet, kan blive til gavn for hele vores branche.
Inooraq Brandt, administrerende direktør i Rambøll Grønland
Selv om interessen for det bæredygtige byggeri er i vækst i Grønland, er forholdene imidlertid anderledes her, og selv om man udmærket kender til certificeringsordninger som f.eks. DGNB, der er den mest anvendte i byggebranchen, er den ikke implementeret.
Det kan der ifølge Inooraq Brandt, administrerende direktør i Rambøll Grønland være flere årsager til. Ved årsskiftet trådte nye krav til LCA-beregninger (Life Cycle Assesment) i kraft i Danmark, og de er nu implementeret i Bygningsreglementet.
Det gældende Bygningsreglement i Grønland er imidlertid senest opdateret i 2006, så rent lovgivningsmæssigt halter Grønland efter Danmark samtidig med, at bygherretraditionerne er anderledes.
Skal nu finde det fælles sprog
– Vi har været vant til en økonomi, der er bundet meget op omkring offentlige kasser. Vi kan naturligvis ikke undgå at blive påvirket af udviklingen, men historisk set er pengene til nybyggeri kommet fra en kommunekasse eller landskassen. De offentlige bygherrer har derfor ikke skullet forholde sig til udefra kommende krav om bæredygtighedsdokumentation, siger Inooraq Brandt, der dog glæder sig over, at bæredygtighedstankerne spirer sundt og godt i Grønland.
For at blive i terminologien blev Rom som bekendt ikke bygget på én dag, så i Grønland er rejsen mod en bæredygtig byggebrancheførst begyndt. Ifølge Inooraq Brandt står man i den situation, at man nu skal have defineret det fælles sprog, der skal være med til at samle branchen omkring den endelige målsætning, som skal være at tænke bæredygtighed ind i såvel processer som materialestrategier.
DGNB er på vej til Grønland
– Når jeg siger fælles sprog, tænker jeg blandt andet på DGNB-certificeringsordningen, som vi ikke arbejder med i Grønland. Jeg har dog kendskab til et kommunalt udviklingsselskab, hvor man har lavet en lokal tilpasning, hvilket giver indledende erfaringer i en grønlandsk kontekst, siger Inooraq Brandt, som ligeledes sporer grøde for certificeringsordningen i det grønlandske Selvstyre, hvor man har en ny udgave af bygningsreglementet i høring.
– Det er for tidligt at sige noget om indholdet, men mon ikke det træder i kraft i løbet af 2023. Når det gælder udbredelsen af DGNB-certificeringsordningen, skal den under alle omstændigheder modificeres og tilpasses grønlandske forhold, men det er den jo også blevet i Danmark, hvor man heller ikke blot har kopieret den originale tyske tekst, uddyber Inooraq Brandt. Der findes flere ordninger på markedet, men han synes om DGNB-ordningens vægtning af miljømæssige, sociale og økonomiske forhold.
Til gavn for hele branchen
Desuden er han og Rambøll Grønland gennem en arbejdsgruppe med DTU, GrønlandsBanken og repræsentanter fra den grønlandske byggebranche i tæt kontakt med Rådet for Bæredygtigt Byggeri og anlæg i København, det tidligere Green Building Council Denmark, der i Danmark administrerer den tyske DGNB-certificeringsordning.DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen og er en frivillig certificeringsordning inden for bæredygtigt byggeri. Den bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed.
– I Rambøll medvirker vi gerne til at definere rammerne for en meningsfuld certificeringsordning i en grønlandsk kontekst. Det er ikke gjort med et snuptag, men vil strække sig over det kommende års tid. Vi har både lokalt kendskab og kan trække på erfaringer fra andre geografier. På den måde er vores position unik, og det synes jeg forpligter, så de kræfter vi kaster ind i arbejdet, kan blive til gavn for hele branchen, siger Inooraq Brandt.
Miljø er er en god forretning
I januar måned var Rambøll Grønland, som del af ovennævnte arbejdsgruppe, medarrangør af en konference, der netop havde fokus på, hvorledes man for alvor kan få gang i det bæredygtige byggeri. Den samlede fulde huse, og Inooraq Brandt kunne glæde sig over, at byggebranchen var bredt repræsenteret. Også fra entreprenørbranchen, der gav udtryk for at en bæredygtighedscertificering kan være et redskab, der skaber merværdi i produktionen.
På konferencen var der blandt andet et indlæg af NREP, der som professionel bygherre fortalte om deres erfaringer med bæredygtigt byggeri. Konklusionen var, at man ved at bygge bæredygtigt får en bedre business case, og det lytter vi meget til i Grønland. Det er med til at flytte fokus fra myten om, at det er dyrere at bygge bæredygtigt til det faktum, at man som bygherre skaber sig en bedre investering, forklarer Inooraq Brandt.
Vil påvirke pengestrømmene
Hvor hurtigt arbejdet med at bygge bæredygtigt kommer til at gå, kan naturligvis være svært at spå om, men der er tendenser i tiden, som uden tvivl kommer til at påvirke byggeriet i Grønland.
Blandt andet gennem den nye EU-taksonomi, der stiller ganske store krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Krav som set med investorøjne helt sikkert også kommer til at påvirke pengestrømmene i byggeriet.
– På konferencen i februar deltog også GrønlandsBanken, der netop orienterede om disse forhold. Om end at de ikke er gældende for Grønland som sådan, medfører de helt sikkert betydning i form af den finansiering, som f.eks. internationale investorer og bygherrer vil kunne opnå – eller måske rettere ikke vil kunne opnå, hvis ikke der bygges bæredygtigt, slutter Inooraq Brandt, der ser frem mod et åbent og konstruktivt samarbejde i den grønlandske byggebranche i bæredygtighedens navn.