Om LønAdministration
- – Kræver ingen erfaring med løn
- – Lønsedler bliver automatisk sendt til e-Boks og lønbilag til e-arkiv
- – Løsningen beregner selv A-skat, AM- og ATP-bidrag
- – Gratis app til at indsende timer m.m.
- – Fri hotline til Visma DataLøns løneksperter
- – Gratis oprettelse, intet abonnement og en fast pris pr. lønseddel
Hvem gider bakse med at lave løn, når man i stedet kan booke kunder eller passe sit arbejde på en byggeplads? Svaret er ‘stort set ingen’. Det er baggrunden for Visma DataLøns koncept LønAdministration, der er en hjælpende hånd til bl.a. små- og mellemstore håndværksvirksomheder.
De virksomheder der måske er vokset fra enkeltmandsfirma til en håndfuld ansatte, eller er gået fra lille til mellemstor virksomhed. Hvor løndelen fortsat er for lille til, at der er behov for en regnskabsmedarbejder, men hvor den evindelige indtastning af lønnen er begyndt at danne grobund for mange grå hår på mesters hoved.
– Vi ved, de fleste små og mellemstore virksomheder – især i byggebranchen – meget hellere vil bruge tiden ude på byggepladsen end inde på kontoret, og især lønarbejdet er meget sjældent en favoritopgave. De fleste vil faktisk helst have alt det der med løn til at gå væk, for deres spidskompetencer ligger et helt andet sted. Det er her, vi kan hjælpe, for med LønAdministration får vi i bund og grund lønarbejdet til at ‘forsvinde’, så mester kan fokusere på at tjene penge til firmaet i stedet, siger Team Lead Tine Henriksen fra Visma DataLøn.
Den rigtige løsning for mig
En af de SMV’er der straks sprang til, da han blev præsenteret for LønAdministration, er Frederik Bek Tingleff. Han var vant til at stå for sin egen løn i enmandsfirmaet Gartner Frederik, men da han i 2021 ansatte et par faste medarbejdere, opstod behovet for hjælp til lønudbetalingen.
Med LønAdministration har han outsourcet alle lønopgaver til Visma DataLøns eksperter. Det eneste han selv skal holde styr på, er at indtaste sine ansattes timer korrekt via en app eller i webløsningen.
– LønAdministration har været den rigtige løsning for mig. Min tid er knap. Jeg er konstant bagud med et eller andet. Så de 155 kroner, jeg betaler per lønseddel, er givet rigtig godt ud. Det kan ikke gøres bedre eller billigere. Det kan ikke betale sig for mig selv at rode med løn. Jeg kan holde en bedre timeløn ved at outsource opgaven og i stedet være ude i marken og tjene penge, siger Frederik Bek Tingleff.
Læs mere under billedet…
Automatiseret lønindberetning
Frederik Bek Tingleff fortæller, at han har valgt, at der skal udbetales løn til de i alt tre ansatte – inklusive ham selv – en gang om måneden. Han kunne også have valgt hver 14. dag, men som han siger, så skal han kun tænke på løn 12 gange om året på den her måde.
– Selve indberetningen foregår på den måde, at jeg logger ind i systemet og taster timeantallet per medarbejder. Timelønssatsen har den allerede styr på. Så trykker jeg godkend, og så får jeg en besked om, at jeg har indberettet til tiden. Systemet sender også en sms, hver gang det er tid til at indberette løn, så jeg ikke glemmer det, fortæller han.