Der er næppe nogen, som vil benægte, at klimaændringerne har holdt deres indtog, og som følge deraf satte 2023 en bemærkelsesværdig rekord. Året blev nemlig officielt det vådeste, der nogensinde er målt i Danmark, idet den samlede mængde nedbør for 2023 nåede op på 905,7 millimeter. Ifølge klimanormalen for 1991-2020 skulle Danmark i gennemsnit få 759 millimeter nedbør om året, men normalen er altså ikke normal længere.
De store vandmængder belaster infrastrukturen hårdt, og især veje samt stier uden fast belægning, f.eks. grusveje og grusstier, har det rigtig svært med de store vandmasser. Selv 100-års hændelser er ikke længere en sjældenhed, og derfor er det nødvendigt at gentænke den måde, hvorpå veje og stier skal vedligeholdes. Kort sagt kan man sige, det er nødvendigt at gå mere i dybden end tidligere, blandt andet ved hjælp af en vejfræser.
– Vi er kommet til en tid hvor kravene stiger og belastninger øges, både med nedbørsmængder og øget trafik af tungere elbiler, pakketransport og håndteringer af vores affald samt sorteringen af dette, siger leder af Grusvej.dk, Lars-Henrik Jensen.
Vejene fra ‘dengang’
I 1920’erne opstod begrebet ‘Feddet’, der var stedet udenfor byen, hvor velhavende forretningsfolk opførte smukke boliger til sommerbrug. Adgangen til disse ejendomme foregik som oftest på jordveje beregnet til cykler og grisehandlerens bil. Disse veje blev opgraderet ved at hjulsporet blev fyldt med sten fra stranden samt skidt og skrammel, der sluttelig blev overhældt med grus. Mange af disse veje har ikke evnen til at tåle den øgede mængde regn eller at bære nutidens øgede trafikmængde. Derfor skal disse veje have en kærlig hånd.
– Det kaldes opklassificering. Der skal gøres noget effektivt for at skabe den nødvendige energi og holdbarhed i vejen, fortæller Lars- Henrik Jensen videre.
Nedklassificering
Grusvej.dk er specialister i anlæg, genopretning samt vedligeholdelse af grusveje og naturstier. Metoderne er både effektive og klimavenlige. De gamle veje knuses på stedet for at få findelt tidens indlagte materialer, hvorefter vejen stabiliseres med lignin eller cement. Efterfølgende udlægges et mindre supplerende bærelag/slidlag på vejen.
Til arbejdet anvender Grusvej.dk tungt specialmaskineri samt det 100 % naturlige bindemiddel Dustex, som er et restprodukt fra papirproduktion. Fuldstændigt giftfrit og uden påvirkning af naturen går Dustex i forbindelse med jord- og støvpartikler og binder materialerne til en hård, ultraholdbar overflade.
– At gøre det modsatte ved f.eks. de gamle hullede og bumpede asfaltveje, kan dog også være en fordel, det kaldes nedklassificering, siger Lars-Henrik Jensen og han forklarer den historiske baggrund:
– Kommunerne havde store udfordringer med vejnettet i efterkrigsårene. Der var rigtig mange dårlige grusveje, opgaven var stor og pengene begrænsede. Problemerne blev klaret ved, at vejen blev rettet af med lidt grus og på toppen, hvorefter kom et lag asfalt. En kortsigtet løsning, som slet ikke kan modstå de tryk, nutidens klima- og trafikbelastninger udsætter dem for.
Alle disse mange veje på landet, private fælles veje eller veje i sommerhusområder trænger til en kærlig men gennemgribende overhaling, og der ligger en stor opgave i at få dem til at bære.
– Hertil kommer gevinsten for de mennesker som bor og færdes i nærheden af vores veje. Trafikken kaster vej- og asfaltstøv, skidt og møg op i luften, som så bæres rundt af vinden i de omkringliggende områder. Herved får legende børn, havefolket og alle andre som opholder sig udendørs, en masse skadelige mikropartikler ind i kroppen. Med effektiv støvbinding bliver sundhedsskadelige stoffer derimod liggende, forseglet i de komprimerede jordlag, tilføjer Lars- Henrik Jensen.
Mangel på råstoffer
Vores råstoffer er blevet knappe, så vi skal spare og/eller finde nye løsninger. Stabilisering er en af de nye metoder, som vil blive anvendt. Med tilførsel af kalk eller cement i råjorden øges bæreevnen ligesom tilførsel af cement eller ligning i bundsikrings- og bærelaget vil reducere forbruget af råstoffer og dermed reducere vores CO2-forbrug væsentligt, påpeger Lars-Henrik Jensen.
Denne vejstabilisering skal, ifølge grusvejsspecialistens overbevisning, helt ind i de bynære områder, langs veje og jernbaner – helt uden støvgener.
– Vi skal desuden gøre os meget større tanker om at reducere CO2- og råstofforbrug når det gælder vores mange grusveje. Vi står lige nu midt i udfordringen. Store mængder regn, oversvømmelser og jordskred er daglige hændelser som kræver nytænkning og sund fornuft, slutter Lars-Henrik Jensen.
Denne artikel er produceret af Dagens Byggeri og anlæg i samarbejde med en annoncør. Dagens Byggeri og anlægs uafhængige redaktion har ikke deltaget i udarbejdelsen af indholdet.