Jens købte grunden i 2007, mens han og familien boede i nabohuset, hvorfra de havde god tid til at planlægge og forfine byggeprojektet. Et byggeprojekt, som ikke havde ladet sig gøre uden brug af Thermomur®.
Villaen er nemlig designet med store spænd og store panoramavinduer, som en traditionel konstruktion ikke kunne bære. Også den stejle skråning og de besværlige adgangsforhold til byggegrunden var udslagsgivende for, at Jens valgte at bygge med Thermomur®.
Selvom han til daglig arbejder med IT, var han fast besluttet på at være med til at opføre ydervæggene. Jens har derfor sammen med kæresten Rikke stablet Thermomur®-byggeklodser, som danner rammen om den imponerende Strandvejsvilla.
– Det var svært at komme til med byggematerialer, så jeg skulle bruge nogle byggeklodser, som jeg selv kunne bære rundt på uden maskiner og uden, det var tungt. Jeg har altid godt kunne lide at lave noget med mine hænder, og jeg synes, det er sjovt at lave så meget som muligt selv. Jeg er fascineret af brugervenlighed og det simple, som jeg jo også beskæftiger mig med inden for IT, siger Jens Fjeldal, privat bygherre.
Jens valgte at bygge ydervæggene i Thermomur® 350 super, som er et isolerende byggesystem i EPS. De grå Thermomur®-blokke indeholder grafit, hvilket øger isoleringsevnen med 20% sammenholdt med en tilsvarende blok i hvid EPS. Det betyder også, at Jens og familien får en velisoleret bolig, der lever op til nutidens energikrav.
– Det er sindssygt nemt at arbejde med, og der er plads til ændringer undervejs. Bl.a. fandt jeg ret sent i byggeprocessen ud af, at vi ville have et vindue mere i badeværelset på 1. salen. Havde vi bygget med mere traditionelle materialer, havde det ikke kunnet lade sig gøre, men fordi ydermurene består af EPS, var det nemt at skære plads til vinduet.
– Samtidig gør den solide betonkerne, at jeg har kunnet lave store spænd og frie spær. Det giver i min optik ikke mening at fremstille store enheder, som efterfølgende skal isoleres. Mange bygger, som de er vant til, men man misser en masse innovation, fordi man ikke prøver noget nyt. Jeg tror, Thermomur® er fremtidens måde at bygge på, siger Jens Fjeldal.
Det var ikke kun badeværelset på 1. salen, som blev ændret undervejs. Jens fortæller, at også et hulrum under trappen blev udnyttet ved, at der blev skåret plads til en dør, der nu giver adgang til rummet. El og rør blev trukket i Thermomuren inden udstøbningen, som Jens udførte sammen med en entreprenør.
– Da vi havde støbt terrændækket i stueetagen, gik der ti dage, så støbte vi ydervæggene. Efter en uge støbte vi etagedækket mellem stueetagen og 1. salen, og derefter ydervæggene på 1. salen. Det gik meget hurtigt, fortæller Jens.
Foruden Thermomur® har Jens anvendt Jackon Super EPS som terrændæksisolering. Derudover er huset radonsikret med Jackon Radon Solution, som er en totalløsning indeholdende en slidstærk radondug med alt nødvendigt tilbehør.
Huset er designet af Lars Gitz Architects. Jens forventer at byggeprojektet er færdigt i slutningen af august.