EXPO-NETs løsninger
- – Expo-1211 ‘L’-armeringsnet: bruges til at forhindre, at nedgravede objekter kommer til overfladen. Oplagt til sports- og rekreationssteder, grønne områder, der ligger tæt på moser, nedlagte lossepladser, industriområder. Er også velegnet til armering af indkørsler for at undgå sætning af fliser.
- – Expo-1311-vejarmering: bruges til at stabilisere blød undergrund til efterfølgende byggeri. Nettet er karakteriseret ved høj fleksibilitet og effektivitet. Meget anvendelig til at forbedre blød undergrund ved fx byggeri, vejanlæg, lufthavne, industriområder, skråningsarmering mm.
Virksomheden EXPO-NET laver armeringsnet, der hjælper med at trykaflaste både veje og græsarealer.
En løsning, der både er billig og stabil, og som både kan bruges til midlertidige og permanente arealer, hvor man vil undgå fremkommelighedsproblemer.
Jeg ser nettet som et godt alternativ, hvor der er brug for en midlertidig løsning, eller hvor der ikke er økonomi til en fuld asfaltering eller en anden omkostningsfuld løsning
Richard Madsen, ingeniør i Vej og Trafiik i Hjørring Kommune
– Vi oplever i stigende grad, at vores armeringsnet bruges til at skabe kørefast underlag både midlertidigt og permanent, siger salgschef Niels Arp-Nielsen fra virksomheden EXPO-NET A/S i Hjørring.
Billigt og hurtigt
Løsningen med armeringsnet er både oplagt, hvis budgettet er begrænset, og hvis der er brug for at få anlagt parkeringsareal eller et vejstykke, som er kørefast.
Det er på den måde et billigt alternativt til at udlægge asfalt eller andre dyrere og mere tidskrævende løsninger.
Rent teknisk er armeringsnettet fra EXPO-NET et plastnet, der med et overlap på 15 cm. lægges ud på arealer og veje, der skal kunne tåle tung belastning.
Armeringsnettet skaber trykaflastning og øger bæreevnen, så der ikke opstår nedsynkning, kørespor, skævhed m. v.
Armeringsnettet leveres til både langsigtede og midlertidige løsninger – så uanset, om der er behov for et bedre fundament til en vejbane, eller om det er festivalens parkeringsplads, der skal stabiliseres, er armeringsnettet en stærk løsning.
Hjørring Kommune har gode erfaringer
I Hjørring Kommune har man afprøvet armeringsnettet til etablering af en græsparkeringsplads.
Indtil dette pilotprojekt har man i Hjørring Kommune udelukkende anvendt nettet under grusstier, som erstatning for bundsikringssand.
Det er primært i forbindelse med separatkloakeringsprojekter, at der laves disse rekreative stisystemer.
– Jeg ser nettet som et godt alternativ, hvor der er brug for en midlertidig løsning, eller hvor der ikke er økonomi til en fuld asfaltering eller en anden omkostningsfuld løsning, siger Richard Madsen, ingeniør i Vej og Trafik i Hjørring Kommune.
Kan klare tunge lastbiler
Store Brønderslev Marked anvendte ligeledes EXPO-NET armeringsnet i forbindelse med afholdelse af marked i 2016.
Kombinationen af dårligt vejr og trafik til og fra markedsboderne skabte mudrede og ufremkommelige vejbaner.
For at afhjælpe problemet blev der etableret armeringsnet på græsplænen, og resultatet var tydeligt, for selv tunge lastbiler gav ikke trykspor i plænen – dette til trods for, at der havde været megen regn i løbet af foråret.
– Pointen med armeringsnettet er, at det er en hurtig og enkel måde at etablere et underlag på, som bliver kørefast, fortæller Niels Arp-Nielsen og uddyber:
– Det er klart, at det ikke kan måle sig med en fuldt funderet løsning, hvor der eksempelvis afsluttes med asfalt, men det giver mulighed for at skabe et godt underlag til en pris, der er væsentlig lavere. I mange tilfælde viser den sig at være vedvarende stabil.
Læs mere om EXPO-NETs løsninger her.
Se en video med en demonstration af EXPO-NETs forskellige produkter til byggesektoren.