Forventningerne til VVS’21 messen – den første efter Corona – var store og trak godt 8.500 besøgende til Odense Congress Center i dagene 12.-14. oktober. En af de udstillere, der oplevede stor opmærksomhed fra kunder og samarbejdspartnere, var LAUFEN med sit sortiment af produkter til badeværelser:
– Det var nærmest som i gamle dage – selvfølgelig stadig med håndsprit – men folk kom hen på standen, kom i snak med os og viste klar interesse for vores nyheder, fortæller Daniel Jørn Nielsen, adm. direktør for LAUFEN Nordic.
Det var nærmest som i gamle dage – selvfølgelig stadig med håndsprit – men folk kom hen på standen, kom i snak med os og viste klar interesse for vores nyheder,
Daniel Jørn Nielsen, adm. direktør, LAUFEN Nordic
Vigtig inspiration – hele vejen rundt
– Det har stor betydning, at vi i branchen igen kan mødes for at inspirere, rådgive og lære af hinanden – og vi var glade for at se så mange kunder og samarbejdspartnere på vores stand. Vi fik muligheden for at vise en række af vores produktnyheder og vores medarbejdere var klar til at møde kunderne. Så messen blev en vigtig begivenhed hele vejen rundt.
Farvet keramik med matte overflader
Messestanden var delt op, så den ene halvdel viste designserierne Kartell by Laufen, NEW CLASSIC og SONAR, mens den anden havde fokus på innovation og nogle af LAUFENs standardprodukter.
Der var stor interesse for Kartell by Laufen-seriens toiletter og håndvaske, der nu fås med fire matte overflader – hvid, grå, grafit og sort. Den farvede keramik blev ekstremt godt modtaget, fordi matte overflader er så anderledes.
Matsort i badeværelset er en klar trend, som for eksempel også ses på armaturer, og der var samtidig gode reaktioner på den matte hvide overflade. Dén overraskede mange med et helt andet udtryk end den velkendte skinnende hvide.
Duschtoiletter i vækst
På standen var der også stor interesse for duschtoiletter fra Roca og LAUFEN samt den nye teknologi In-Wash In-Tank. In-Tank funktionen har været på det danske marked i et års tid og betyder, at hængeskålen har cisternen indbygget, så man ikke behøver bygge cisternen ind i væggen.
Kompakte løsninger til små badeværelser
En del af messestanden havde fokus på kompakte løsninger målrettet storbylejligheder samt gæstebadeværelser, sommerhuse og andre steder, hvor små badeværelser mangler en god løsning til at optimere pladsen.
– Et sortiment, hvor man kan få noget flot design, selv om pladsen er trang. Og det var noget af det, der fik allermest opmærksomhed, for når noget ikke må fylde ret meget, er det som oftest ikke pænt – og ikke særlig anvendeligt”, siger David Jørn Nielsen.
– Med vores ekstra tynde SaphirKeramik kan man få et relativt stort bassin i håndvasken, og så kombinere med en kompakt hængeskål. Vi har senest lanceret disse produkter i serien VAL med lækkert design til de små badeværelser”.
Bademøbler i alle klasser
Med Rocas opkøb af Royo Group, som er en af Europas største producenter af badeværelsesmøbler, får LAUFEN helt nye muligheder for flere og hurtigere lanceringer:
– Som vist på VVS’21 kan vi nu tilbyde bademøbler helt fra entry level og medium – og op til high-end, hvor LAUFEN er det primære brand i vores katalog. Samtidig bliver sortimentet nu mere målrettet Skandinavien. På messen viste vi flere møbelserier og lancerede blandt andet den nye serie PALACE.
– Alt blev mødt med den positive interesse, der kendetegnede de 3 dage på VVS’21. Hos LAUFEN kan vi kun sige tak for en dejlig travl messe, siger Daniel Jørn Nielsen.
Se mere på www.laufen.dk