Nu er Fagerhults kendte serie af indbygningsarmaturer videreudviklet med en ægte klimanyhed: Multilume Re:Think har en krop, der udelukkende er fremstillet af det hårde papirmateriale, Solid Board.
Et innovativt skifte væk fra uorganiske materialer som plast og metal – over til vedvarende ressourcer, naturen hele tiden kan danne på ny. Resultatet er et armatur, der har 83% lavere klimapåvirkning samtidig med, at det opfylder alle krav til DS/EN 60598 – belysningsarmaturer.
Testes i undervisningsmiljø
Det nye armatur er aktuelt i en af de store hovedstadskommuner, som i samarbejde med sin rådgiver på belysning har valgt at teste Multilume Re:Think på en skole, hvor der i dag er 60×60 cm. paneler med lysrør. Det er valgt, fordi det er nedbringer CO2 markant og er et rigtig godt bud på en ny vej at gå. Der skal nye tanker til og nye måder at gøre tingene på i fremtiden – og samtidig giver skiftet fra lysrør til LED besparelser på driften fra dag 1.
Flad som en familiepizza – enkel at montere
Multilume Re:Think armaturerne er med tunable white, hvor der er mulighed for at skifte Kelvin – fra 2700 til 6500 Kelvin.
Der er valgt en mikroprismatisk afskærmning for at rette lyset mere ned i rummet og mindske blænding. De i alt 109 armaturer til 9 klasselokaler med tilhørende grupperum er så lette og flade, at de blev leveret på én palle.
Armaturet kommer som en “familiepizzabakke'”. Der er en perforering, hvor låget trækkes af, og den mikroprismatiske afskærmning ligger nedenunder. Så kan armaturet lægges op i skinnesystemet, hvor driveren klikkes i – og så videre ud.
Hvordan gøres belysning endnu mere bæredygtig?
Når kommuner, driftsfolk og bygherrer søger råd om mere bæredygtig belysning, er et af de vigtigste spørgsmål: Hvordan kommer vi et skridt videre?
Styringer og sensorer, der nedbringer energiforbruget, har været på markedet i lang tid. Så hvordan kan belysning gøres endnu mere bæredygtig?
Derfor er der nu et øget fokus på, hvordan belysningsarmaturerne produceres, hvor – og af hvilke materialer. På forbrugermarkedet har lamper og pendler fremstillet af genbrugsmaterialer været kendt i en årrække, mens der først nu kommer flere bæredygtige løsninger til det professionelle marked – som Multilume Re:Think.
Fagerhult har med sit armatur af pap ønsket at sætte en ny grøn standard for generel belysning til arkitektur. Og bæredygtigheden kan styrkes yderligere ved f.eks. at kombinere det nye armatur med en integreret sensornode, der styrer både dagslysstyring og bevægelse. Teknologier, der findes i dag.
Fakta om Fagerhult Multilume Re:Think
Ved at udskifte metallet i armaturhuset med pap er hele armaturets vægt reduceret med 32% og volumen med 30%. Klare fordele ved såvel transport som installation.
Montagevejledningen er trykt direkte på bagsiden af armaturet. Der er ingen plast eller flamingo emballage, og efter installation er der kun minimal emballage tilbage i form af genanvendeligt pap. Armaturet er emballagen.
Se mere på www.fagerhult.dk