I min optik går bæredygtighed og økonomi hånd i hånd. Derfor spørger jeg: Kan det passe, at vi skal acceptere op mod 30 % spild i byggeriet? Jeg forundres over, at nogle bygherrer og entreprenører ganske enkelt ikke ønsker at høste den markante gevinst, der ligger i at optimere byggeriet ved systematisk at arbejde med præfabrikation samtidig med, at byggebranchen vil kunne levere byggerier af bedre kvalitet.
Sådan siger Claus Mølgaard Jensen, som er partner og administrerende direktør i virksomheden acomplir, der har specialiseret sig i tværfaglig 3D-modellering, detailprojektering, fremstilling af produktions- og assemblytegninger, samt IKT-ledelse. Det helt store mantra for ham er, at byggebranchen kan forbedre sig selv markant ved i langt højere grad af at satse på præfabrikation. Det kræver imidlertid fokus på alle detaljer i et byggeprojekt.
Gamle vaner og manglende mod
Et stort problem i forhold til det omfattende spild er efter hans opfattelse, at man ikke definerer et byggeri som et samlet projekt, hvor det er projektejerskab og en fælles koordinerende indsats, som sikrer leverance af det bedst mulige produkt i den bedst mulige kvalitet. Grundet forældede udbuds- og kontraktformer, fastgroede branchestrukturer, mangel på mod og et alt for entydigt fokus på pris opstår der en suboptimering og siloorganisering, hvor de enkelte fagentrepriser mest tænker på egne interesser.
– Det er bestemt ikke noget, som kommer det enkelte byggeri til gode. Løsningen er at bygherrer og entreprenører har en fælles interesse i at etablere en leveranceorganisation, der i udførelsesfasen fokuserer på at tilgodese, koordinere og detailprojektere alle fagentrepriser samtidig. Det er lige præcis det, vi arbejder med i acomplir. Som rådgivende entreprenør sikrer vi, at et udførelsesprojekt koordineres og detailprojekteres på tværs, forklarer Claus Mølgaard Jensen videre.
Branchen bygger på må og få
Det handler altså om at kapitalisere den store ressource, som spildet udgør, i stedet for at kaste den på møddingen. Ikke alene fordi det er sund fornuft, men også fordi, lovgivningen såvel nationalt som internationalt i form af skærpede LCA-krav. ESG-rapportering og nye EU-direktiver stiller krav om, at der i langt højere grad skal tænkes i bæredygtighed på tværs af byggebranchens værdikæde.
– En stor del af problemet ligger i, at, udbudsprojekterne er for dårlige og, at man går i gang med at bygge uden i detaljer at kunne forholde sig til præcist, hvad der skal bygges – altså uden mulighed for at forholde sig til færdige produktionstegninger på alt og definition af alle de komponenter og materialer, der indgår i et byggeprojekt. I industrien ville man ikke gå i gang med at bygge en maskine uden at vide præcist, hvilke komponenter, den skal bestå af og, hvor de skal monteres, uddyber Claus Mølgaard Jensen.
Fokus skal være datadrevet
Vi skal have en industriel tankegang trukket ned over byggeriet, og igennem standardisering og modularisering opnå en maksimal udnyttelse af præfabrikation. Desuden handler det om at arbejde datadrevet med fokus på alle væsentlige detaljer. Der er megen viden at hente fra maskinindustrien samt ved at kombinere byggetekniske og maskintekniske kompetencer. Ligeledes skal digitale modellerings-, konstruktionsog datamanagement systemer fra begge verdener udnyttes, lige som arbejdsprocesser skal automatiseres, så der kan leveres effektivt.
– Når man ved præcist, hvad der er bygget, understøtter man også et livscyklusperspektiv. Vi kan lave detaljerede LCA-beregninger og ved, hvordan en bygning senere kan de-kommissioneres. Det betyder, at bygherrer og entreprenører kan komme i mål på deres Scope 3 krav og deres afrapportering. På same måde kan vi lave bedre og mere forudsigelige planer. Det handler om projekter i kontrol, det handler om risikominimering samt mere bæredygtige projekter i en bedre kvalitet og med en sundere økonomi, slutter Claus Mølgaard Jensen.
