Ny mærkningsordning skal sætte skub i anvendelsen af genbrugsmaterialer

Transformation og genbrug af byggematerialer er godt. Ja, genbrug er faktisk altid godt. Sådan siger Søren Christian Kjær, der er direktør i rådgivningsvirksomheden Djurs Consult. Han er certificeret bæredygtighedsrådgiver, certificeret og fagansvarlig brandrådgiver samt energi og indeklimakonsulent og arbejder derfor til dagligt med, hvorledes klimaaftrykket i byggeriet kan mindskes. Både når det gælder nybyggeri, og når det gælder renovering af den eksisterende bygningsmasse.

Det siger sig selv, at han er tilfreds med de forskellige ordninger, der er på markedet med henblik på at reducere især CO2-aftrykket, men han er ikke tilfreds med, at genbrugsmaterialer – i hvert fald i hans optik – så åbenlyst er blevet svigtet og overset i den sammenhæng. Han mener ganske enkelt, at der er et misforhold mellem de gældende regelsæt, som blev skabt i en helt anden tid, og så den genbrugsvirkelighed, byggebranchen står i nu.

Skal være nemmere at dokumentere

Derfor har Søren Christian Kjær og Djurs Consult lanceret Cirkelmærket. Det er en ordning, der skal være med til at gøre det både nemmere og mere enkelt at fremskaffe samt give adgang til dokumentation på byggematerialer i almindelighed og ikke mindst genbrugsmaterialer i særdeleshed. Ordningen blev lanceret i efteråret 2024, og de første meldinger lyder på, at man har taget godt imod den i bygge- samt ejendomsbranchen og blandt de øvrige certificeringsorganer.

– I dag er det således, at hvis du ønsker et Energimærke på din nyopførte ejendom, skal der for blandt andet vinduer og døre foreligge en ordreseddel med dokumentation for materialernes beskaffenhed. Af denne skal det være muligt at aflæse vinduernes og yderdørenes varmetab i form af U-værdier, og hvis ikke det er tilfældet, kan du ganske enkelt ikke opnå et Energimærke til nybyggeri, fortæller Søren Christian Kjær, idet han understreger, at denne dokumentation er et lovkrav.

Gjorde alt det rigtige men fik nej

I princippet er genbrug af byggematerialer ikke nogen helt ny tankegang, men anvendelsen af genbrugte materialer er accelereret inden for de senere år, og Søren Christian Kjær nævner et eksempel på en bygherre, der opførte et hus udelukkende af genbrugsmaterialer. Han gjorde alt det rigtige, idet både de bærende konstruktioner, isolering etc. samt døre og vinduer var taget ud af tidligere byggerier.

– Det synes jeg, er en rigtig god case i forhold til at illustrere konflikten mellem certificeringsordningerne. Problemet var, at selv om bygherre havde en kvittering for køb på blandt andet døre og vinduer, som han havde købt i forbindelse med en skole, der var blevet revet ned, fremgik der ingen energitekniske data. Som følge deraf var det ikke muligt at opnå et standard Energimærke til nybyggeri, i stedet var vi på grund af de gældende regelsæt tvunget til at energimærke bygningen efter reglerne for eksisterende bygninger, og det synes jeg er helt skørt. Især i en tid, hvor genbrugstanken for alvor er ved at vinde frem, forklarer Søren Christian Kjær.

Den eksisterende bygningsmasse

Tanken med Cirkelmærket er altså, at det skal blive meget nemmere at fremskaffe den nødvendige dokumentation på de byggematerialer, der tages ud af eksisterende byggeri og finder vej til nye byggeprojekter. Umiddelbart kan man mene, det ville være nærliggende også at gøre de genbrugsbørser, der skyder op landet over, interesserede i ordningen, men denne mulighed har Søren Christian Kjær ikke benyttet sig af endnu, da et af de vigtigste temaer ved Cirkelmærket er at undersøge materialerne, inden de bliver nedtaget til genbrug.

– Forudsætningen for, at vores ordning fungerer efter hensigten, er jo at vi præcist ved, hvor materialerne stammer fra, og det vil endnu ikke være muligt med alle materialer fra en genbrugsbørs. Derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i en screening af den eksisterende bygningsmasse. På den måde opsamler vi information på en måde, så vi efterfølgende kan anvende den som dokumentation – også ude hos genbrugsbørserne, uddyber Søren Christian Kjær.

Gennemskuelighed og transparens

Processen handler altså om gennemskuelighed og transparens samt transformation på vej mod et lavere CO2-aftryk, og ifølge Søren Christian Kjær er potentialet stort, både når det gælder nye, og når det gælder eksisterende bygninger. I en tid, hvor der bestandig bliver mere fokus på klimakravene i byggeriet, er det frem for alt vigtigt at kunne dokumentere en indsats. Ikke blot her og nu, men også fremadrettet.

– Når det f.eks. gælder ESG og CRSD samt anden form for rapportering, der knytter sig til EU’s taksonomiforordning, er dokumentation vejen frem. Med Cirkelmærket følger også en plan for genbrugsstrategi og dermed er det nu muligt at dokumentere, at man som bygherre eller ejendomsadministrator har lagt en plan for, hvorledes CO2-aftrykket enten er eller kan nedbringes, siger Søren Christian Kjær. Han forklarer videre, at data fra Cirkelmærket kan integreres i alle førende løsninger til bygningsmanagement som f.eks. Energy Projects, Mainmanager, Dalux osv.

Tager udgangspunkt i kendt viden

På den måde begynder tingene at hænge sammen, og slutmålet er naturligvis at opnå en frivillig forbedring på en bygnings Energimærke. Netop frivillighedsperspektivet er vigtigt for Søren Christian Kjær, idet man som bygningsejer selv bestemmer, hvor stor en indsats, man ønsker at sætte i værk med henblik på at opnå den nødvendige, objektive dokumentation. Samtidig understreger Søren Christian Kjær enkelheden i Cirkelmærket.

Hvis klimavenlighed og genbrug skal have gang på jorden skal det være enkelt, simpelt og omkostningsvenligt i forhold til at reducere mængden af CO2-ækvivalenter. Djurs Consult er med i flere standardiseringsudvalg, blandt andre udvalget for Bygningsbrandteknik under Dansk Standard. Det har ikke direkte noget med Cirkelmærket at gøre, men det giver os indsigt de gældende normer og standarder. Vi tager dermed udgangspunkt i kendt viden, slutter Søren Christian Kjær.