Badeværelset er den sidste bastion for privatliv i hjemmet. Derfor er det også helt naturligt, at man her ønsker at skabe en mere personlig atmosfære, man føler sig rigtig godt tilpas i.
Der bliver i stigende grad sat fokus på, hvordan vi indretter badeværelset – og nye trends fortæller en historie om, at livlige farver og spændende kontraster får mere plads i et af hjemmets mest private rum.
Det er en udvikling, som LAUFEN støtter op omkring. På VVS’21 i Odense kan du på LAUFEN-standen blive inspireret til, hvordan de nye farvetrends kan være med til at skabe et mere personligt badeværelse – med udgangspunkt i æstetik og mental velvære.
Matte farver har unikke egenskaber
Som noget nyt kommer Kartell by Laufen-seriens toiletter og håndvaske nu med fire matte overflader – hvid, grå, grafit og sort.
Én af de unikke egenskaber ved matte overflader på er, at de reflekterer mindre lys og dermed giver en større fleksibilitet i forhold til at matche med farverne, man ellers har på badeværelset. Samtidig skaber det et mere eksklusivt og varmt udtryk, når man vælger mindre reflekterende overflade til de keramiske produkter på badeværelset.
Møbler med bred farvepalette
Badeværelsesmøbler bliver primært anvendt for at skabe mere opbevaringsplads, hvilket er en god idé på badeværelset, som ellers hurtigt kan få et rodet udtryk.
Møblerne udgør en vigtig del af badeværelsets visuelle udtryk, og med Kartell by Laufen-serien rives der op i det traditionelle. Nu får det nordiske badeværelse et strejf af italiensk varme med seriens nye møbelfarver.
Farverne løfter en i forvejen komplet badeværelsesserie og er tiltænkt alle, der gerne vil give husets private rum mere opmærksomhed – og vise fantasi, når de indretter deres badeværelse. Serien giver stor fleksibilitet i forhold til farvesammensætninger og byder på mange elegante detaljer.