Historiens vingesus bevaret for eftertiden i spændende transformationsprojekt

En bygning med hvælvet shedtag er i dag en sjældenhed, og egentlig kan det undre lidt. Denne arkitektoniske genistreg giver nemlig meget fine muligheder for at udnytte det lys, der naturligt falder ind ad de let skråtstillede tagvinduer og via bløde buer i taget fordeler sig som smukt og naturligt, indirekte lys i lokalerne. Netop dette lysindfald har da også været en helt naturlig inspirator for Swecos nye fælleskontor i Aarhus.

Her har Swecos arkitekter og ingeniører på egen krop erfaret, hvilke kvaliteter det rummer at arbejde i en transformeret bygning i dagligdagen. Renovering og transformation af eksisterende bygninger bør nemlig fylde langt mere i stedet for, at vi blot river ned og bygger nyt. Eksisterende byggerier rummer således en række kvaliteter i forhold til sjæl, arkitektonisk værdi, historie og ikke mindst reduceret klimapåvirkning, og der er mange spændende perspektiver i såvel transformation som renovering.

Ønsket om bæredygtighed i fokus

Det nye fælleskontor, der rummer arbejdspladser til både arkitekter og ingeniører, ligger i et gammelt fabrikskompleks i Willemoesgade i den nordlige del af Aarhus med Risskov, Aarhus Bugt og den pulserende Tordenskjoldsgade som nærmeste naboer. Der er tale om transformation af en historisk bygning fra 1899, som i 1959 fik sit karakteristiske shedtag. Bygningen har blandt andet lagt hus til De Forenede Bryggerier, Otto Mønsteds Magarinefabrik, Jyllands Papirværk og Aarhus Universitet.

Nu føjes så endnu et spændende kapitel til fortællingen om i alt ca. 3.000 kvm, der har gennemgået en transformation, hvor målet har været at afsætte et klimaaftryk, der er så lille som muligt. Ved at genanvende de eksisterende konstruktioner og kun tilføje lette skillerumsvægge i primært biobaserede materialer og ved f.eks. ikke at lægge et nyt gulv, men i stedet polere det eksisterende rå betongulv, er klimapåvirkningen minimeret. I indretningen har der været fokus på at genbruge møbler fra det tidligere kontor samt optimere kontorpladsernes placeringer i forhold til belysning.

Transformeret med nænsomhed

Udadtil har man bevaret de eksisterende facader i gule teglsten med røde facadebånd. Det særprægede shedtag er ligeledes bevaret, da det – ud over de lysmæssige fordele – i samspil med den grønne beplantning på facaden skaber et kontrastfuldt, men samtidig industrielt udtryk. Med andre ord er bygningen altså blevet opdateret til helt nye formål uden at miste den ånd, der forankrer stedet i den lokale historie.

– Det er vores egne arkitekter, der har stået for transformationen af den historiske og ikoniske shedtagsbygning, forklarer arkitekt Anders Lyhne, der er kreativ leder for transformation i Sweco Architects Vest. Som en del af projektet har man ønsket at genbruge så mange ressourcer som muligt, da bygningen både strukturelt og arkitektonisk skiller sig ud fra mængden. Derfor har nænsomhed og omhyggelighed ligeledes været kendetegnet for arbejdet.

Historiske karakteristika bevaret

De historiske karakteristika i form af blandt andet shedtaget giver bygningen en ikonisk profil og iscenesætter dagslyset på en overbevisende samt værdifuld måde. Gennem transformationen er det lykkes at bevare shedtaget, som betyder, at der altid er kig til himlen, hvilket sammen med variationen i rumhøjden skaber et meget dynamisk rum. Bygningen rummer i dag både arkitekter og ingeniører, der er flyttet fra to separate lokationer til én fælles.

– Ud over at vi har fået skabt et spændende miljø, har det ligeledes været en strategisk overvejelse at samle de forskellige kompetencer i et moderne kontor, der både i udtryk, drift og indretning afspejler samt inspirerer til en bæredygtig tilgang til vores omgivelser, forklarer Anders Lyhne videre. En af tendenserne i tiden er, at ingeniørfirmaer og arkitektfirmaer fusionerer, og det er ligeledes tilfældet her, hvor Sweco i 2018 fusionerede med Årstiderne Arkitekter og i 2020 med KANT arkitekter.

Respekterer det originale design

Det hænger blandt andet sammen med ønsket om at tilbyde fuldt integrerede rådgivningsydelser, og den strategi understøtter ejendommen i Willemoesgade. I forbindelse med transformationen har det været målet både at bibeholde det fantastiske lysindfald fra shedtaget samt skabe i omegnen af 200 arbejdspladser i ét stort rum på 45 x 60 meter, hvor kun et par enkelte søjler i midten af rummet bryder helhedsindtrykket.

Her har vi blandt andet placeret mødenicher, printerrum, toiletter og et loungemiljø. Herfra bevæger man sig så ud gennem et miljø, hvor vores kompetencer arbejder side om side og kan sparre med hinanden i hverdagen. Det vil sige, at såvel shedtaget som det store, åbne rum har været markante designparametre, både da man i sin tid opførte bygningen, og i dag, hvor vi har transformeret den, forklarer Anders Lyhne videre.

Nødt til at blande nyt og gammelt

Selv om målet har været at bevare bygningens fantastiske sjæl, og man dermed havde en ambition om i videst mulige omfang også at bevare de eksisterende materialer, var man dog i flere tilfælde nødt til at gå på kompromis og skabe nyt i det eksisterende. Blandt andet gjorde isoleringsforhold det nødvendigt at etablere et nyt gulv oven på det eksisterende, lige som det også blev nødvendigt med efterisolering andre steder i bygningen.

– Desuden var vi nødt til at udskifte såvel varme- som ventilations- og elinstallationen, da bygningen generelt fremstod meget nedslidt. Til gengæld har det forhold, at vi har bevaret det store rum uden opdeling været med til at spare på ressource- og materialeforbruget. Så selv om det måske ikke er den mest effektive konstruktion, vi har arbejdet med, er det fantastisk, at den får lov til at blive stående, siger Anders Lyhne.

Stor respekt for bygningens sjæl

Det er konsortiet Willemoesgade 15 ApS, der ejer ejendommen, og med den høje industrikulturelle værdi bygningen rummer, ville det formentlig være utænkeligt, at netop denne ejendom kunne have bukket under for en anden udviklers eventuelle ønske om nedrivning. Heldigvis for det, men i den sammenhæng understreger Anders Lyhne netop et væsentligt aspekt i det at transformere og renovere i stedet for at jævne med jorden og bygge nyt.

– Det kan godt være, at mange af de ældre industriejendomme måske ikke er optimale at arbejde med set ud fra f.eks. en økonomisk betragtning, hvor man ikke må forvente nævneværdige besparelser i forhold til at opføre nyt, men til gengæld byder de på rummeligheder og arkitektur opført på en måde, hvorpå man ganske enkelt ikke ville bygge i dag samt sjæl og historie som indskriver byggerierne i vores fælles arv. For mig som arkitekt synes jeg, det er fantastisk at få lov at digte videre på den historie de gamle bygninger fortæller og revitalisere dem i nye funktioner, slutter Anders Lyhne.