En udfordring ved at bo i et moderne og stilfuldt hjem kan dog være at gøre det til et personligt hjem.
Anderledes farver
Mens former og materialer bruges til at skabe et smukt, moderne og sammenhængende udtryk, bliver de anderledes farver tilsidesat i mange nybyggerier. Det gør det let at sælge huset, men det kan også være med til at gøre det til et upersonligt hjem, når du er flyttet ind.
Derfor skal du ikke være bange for at indrette med interessante nuancer og mønstre. Du kan også male væggene eller bare male en accentvæg i en flot farve.
En hyggelig have
Hvis du er glad for det moderne udtryk, som dit nybyggeri har, så behøver du heller ikke at ødelægge det for at få et mere personligt hjem. Du kunne også give dig i kast med at anlægge din egen have.
· Indret terrassen
· Plant nogle frugttræer
· Få fat i nogle bede
Der er så meget, du kan gøre for at få en interessant have, og nogle gange er det alt, der skal til.
Indretningen
Den måske nemmeste løsning på et for upersonligt hjem er at indrette med egne møbler og personlige genstande. Med et moderne hjem bliver der også mere plads til en “skæv” indretning. Der bliver let plads til både de moderne møbler og til de ældre arvestykker.
Så snart du hænger billeder på væggene i flotte billedrammer, og du flytter din bogsamling ind på bogreolen, vil du også helt naturligt opleve, at dette nye hus vil komme til at føles som dit eget hjem.