Året 2023 satte nedbørsrekord. Allerede i november kunne det forudses, at gamle rekorder fra 1999 og 2019 ville blive slået. Ved årsskiftet kunne årets regnmængde opgøres til næste 70 mm overden gamle rekord og mere end 25 procent over normalen.
Og regnvandet er ikke det eneste vand, der driller. Stormen i oktober står nok klar i erindringen hos de fleste med en forhøjet vandstand syd for Lillebælt og langs kysterne ud mod Østersøen. Også stormen i december skabte voldsomme problemer mange steder.
For sådan er vejret blevet. Rekorder holder ikke længe og hundredårshændelser bliver som begreb mere og mere meningsløst.
– Vi burde derfor – med disse mange hændelser i frisk erindring – kunne forvente et stormløb mod viden om, hvordan man kan afhjælpe problemerne med vand, som igen og igen viser sig steder, hvor det ikke hører hjemme, siger sekretariatschef Eva Kartholm, VEJ-EU, der står for en stor del af infrastrukturbranchens efteruddannelser.
Hverdagen vender tilbage
Ifølge Eva Kartholm er det svært at få øje på en nødvendig øget interesse for de kompetencegivende kurser og uddannelser, som kan øge forståelsen for, hvordan man håndterer klimaændringerne.
– Interessen for og tilslutningen til kurser med særligt fokus på klima og miljø inden for vejområdet bør jo være overvældende i lyset af klimaændringerne. Det er bare ikke tilfældet. Det ser tværtimod ud til, at også specialister og fagfolk meget hurtigt – når den massive mediedækning driver over – finder tilbage til hverdagen. Der er ikke den store interesse for at være på forkant med næste gang, som kommer før vi aner, siger Eva Kartholm.
Det er bekymrende, fordi vi netop gennem mediernes reportager får syn for sagen, når ekstreme vejrforhold sætter landet på den anden ende og – ikke mindst – sætter infrastrukturområdet under pres og politiske krav om at finde holdbare løsninger.
– Vi ser en stigende interesse for at forstå vejrfænomener, men der er stadig et stykke vej, når det kommer til proaktivt at engagere sig i uddannelse og forberedelse af ‘næste gang’. Jeg forstår, at der er travlt i branchen, og at det kan være svært at prioritere. Men har vi virkelig råd til ikke at prioritere uddannelse og viden om klimatilpasning?, spørger Eva Kartholm.
Appel til branchen
Opsangen til branchen fra VEJ-EU handler ifølge Eva Kartholm ikke om at pege på brister eller fejl hos nogen, men at sætte lys på vigtigheden af at være forberedt og velinformeret:
– Når vejret raser og lokale områder oversvømmes, stiger bevågenheden næste lige så hurtigt som vandet. Men når vandet trækker sig tilbage, ændrer vi fokus og andre problemstillinger tager over, indtil regn og blæst igen lammer vitale dele af vores infrastruktur.
Der er med andre ord en meget stor opgave at få løst for alle, der beskæftiger sig med infrastruktur, om det så handler om veje, havne, jordskred på baner og veje eller vandafledning i byer og lavtliggende områder.
– Det er vigtigt at være klædt på til klimaet – også professionelt. Og det mest professionelle og effektive man kan gøre, er at bruge energien mellem vandhændelserne til at dygtiggøre sig, så man kan gøre sit bedste for at forebygge og undgå de problemer, som igen vil ramme os alle i større eller mindre grad, slutter Eva Kartholm.
Denne artikel er produceret af Dagens Byggeri og anlæg i samarbejde med en annoncør. Dagens Byggeri og anlægs uafhængige redaktion har ikke deltaget i udarbejdelsen af indholdet.